22. oktober 2021
Her ses den afgående formand for Kunstforeningen Foyer?en Erhardt Franzen med lodtrækningsspanden i hånden. Foto: Tommy Hartvigsen
Her ses den afgående formand for Kunstforeningen Foyer?en Erhardt Franzen med lodtrækningsspanden i hånden. Foto: Tommy Hartvigsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farvel til mangeårig kunstformand og goddag til ny

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farvel til mangeårig kunstformand og goddag til ny
Taastrup - 17. september 2021 kl. 09:06

Årets generalforsamling i Kunstforeningen Foyer'en var samtidig et farvel til den mangeårige formand Erhardt Franzen. Kunstforeningen gennemførte fredag den 27. august 2021 den ordinære generalforsamling for 2021. Bortlodning af de indkøbte gevinster fandt sted samme aften, og det var en stor glæde for bestyrelsen, at så mange var mødt frem og kunne deltage i lodtrækningen.

Samtidig var det den sidste generalforsamling med Erhardt Franzen som medlem af og formand for bestyrelsen og tovholder på bortlodningen.

I sin tale til Erhardt Franzen kom næstformand Povl Schøn ind på, hvordan den afgående formand på basis af sine erfaringer som agronom havde fået det lille frø Foyer'en til at blive til en stor blomstrende forening, der allerede efter et par år blev anerkendt af kommunen på linje med de to andre kunstforeninger. Erhardt Franzens hustru, Vibeke Franzen, nævnte bl.a. at det altid har været en stor glæde for alle sportsudøverne at se kunsten i hallerne, og generalforsamlingens dirigent, Kim Rasmussen, udtrykte sin store glæde ved det mangeårige gode samarbejde med Erhardt Franzen og den skiftende bestyrelse.

I sin tale kom Erhardt Franzen også ind på opstarten af kunstforeningen, hvor TIK's hovedbestyrelse havde skænket et beløb til brug for etablering af foreningen. Erhardt Franzen fortalte, at der i perioden har været 145 udstillere. Den første udstiller, Stema Leicht, nåede desværre ikke selv at opleve sin fernisering, men valgte at skænke et stort maleri, De fire årstider, til støtte for den nye forening. Han nævnte endvidere en speciel udstilling i 2016, hvor tre billedkunstnere udstillede værker om landbrugs- og landskabskultur. Denne udstilling blev åbnet af daværende kulturminister Bertel Haarder, og der mødte 175 gæster op til ferniseringen.

Erhardt Franzen afsluttede sin tale med at ønske alt det bedste for Kunstforeningen Foyer'en i fremtiden.

Tidligere suppleant, Per Olesen, træder nu ind i bestyrelsen, der på møde den 1. september har konstitueret sig som følger: Formand Lisbet Bryde, næstformand Povl Schøn, kasserer Sven Åge Kloppenborg, aktivitetskoordinator Per Olesen, informationsformidler Inge-Lise Wie, suppleant og informationsdesigner Jette Poder og suppleant Anders Dam Pedersen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?