19. januar 2020
En 18-årig man er sigtet for at have udgivet sig for at være politimand og dermed have franarret flere ældre omkring 50.000 kroner. Politiet opfordrer til, at man altid beder om at se legitimation, hvis nogen siger, de kommer fra politiet. Foto: Rigspolitiet
En 18-årig man er sigtet for at have udgivet sig for at være politimand og dermed have franarret flere ældre omkring 50.000 kroner. Politiet opfordrer til, at man altid beder om at se legitimation, hvis nogen siger, de kommer fra politiet. Foto: Rigspolitiet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Falsk politimand har været på spil - har du haft besøg?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Falsk politimand har været på spil - har du haft besøg?
Taastrup - 12. januar 2020 kl. 07:02
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 18-årig mand blev fredag varetægtsfængslet i foreløbig 13 dage af Retten i Glostrup i et lukket grundlovsforhør.

Vestegnens Politi mistænker, at han har udgivet sig for at være politimand over for fem ældre medborgere i Ishøj, Ballerup og Herlev og snydt dem for penge.

Men politiet hører gerne fra borgere, der eventuelt også har været i kontakt med den falske politimand.

Mandens metode var, at han ringede til ofrene og sagde, han var fra Københavns Vestegns Politi og efterforskede en sag om økonomisk kriminalitet rettet mod deres konti.

Så mødte han op hjemme hos dem, præsenterede sig igen som politimand, og fik dem til at udlevere kreditkort og PIN-kode, kontanter eller lokkede dem med til en hæveautomat.

FAKTA
Gode råd fra politiet:
  • Dæk for PIN-koden i supermarkedet
  • Bær pung med penge og kort tæt ved kroppen
  • Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden
  • Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne
  • Udgiver nogen sig for at være fra politiet - så bed gerne om at se legitimationskort.

Foreløbig er han mistænkt for at have svindlet sig til cirka 50.000 kroner, men politiet efterforsker fortsat sagen. I den forbindelse hører de gerne om det, hvis en falsk politimand har franarret andre penge. Kontakt i så fald politiet på telefon 114.

- Vi ser med mellemrum, at svindlere udgiver sig for at være andre, end de er. Siger nogen, de kommer fra politiet, så bed altid om at se legitimation og ring til os, hvis du er i tvivl. Vær opmærksom på, at politiet aldrig vil bede dig om at udlevere dit kreditkort, lyder det fra Vestegnens Politi på facebook.

Går målrettet efter ældre

Tidligere på året blev en 36-årig mand dømt for at stjæle ældre medborgeres punge og penge i supermarkeder for derefter at misbruge deres kreditkort i hæveautomater.

Senere opsøgte han tre af sine ofre hjemme og lokkede dem til at lukke sig ind, idet han udgav sig for at være en politimand, der kom for at aflevere deres stjålne pung tilbage, fordi 'politiet' havde fundet den. Så stjal han fra dem igen.

- Vi ser desværre med mellemrum, at tyve målrettet går efter at lokke ældre, svage medborgere til at lukke sig ind i hjemmet under forskellige påskud - og det er en skærpende omstændighed, retten har lagt vægt på her, siger senioranklager Danni Richter Larsen dengang.

Ofrene var mellem 73 og 94 år, og retten idømte gerningsmanden et års ubetinget fængsel for otte tyverier af punge og 15 kredithævninger.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk