15. september 2019
Peter Faarbæk er genvalgt som Socialdemokratiets spidskandidat ved byrådsvalget i 2021.
Peter Faarbæk er genvalgt som Socialdemokratiets spidskandidat ved byrådsvalget i 2021.
Foto: Photographer Bjarke MacCarthy
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Faarbæk vil igen udfordre Ziegler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Faarbæk vil igen udfordre Ziegler
Taastrup - 11. september 2019 kl. 22:26
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Peter Faarbæk er blevet genvalgt som Socialdemokratiets spidskandidat ved byrådsvalget i 2021 i Høje-Taastrup. Valget skete uden modkandidater, oplyser partiet.

Peter Hamborg Faarbæk er gruppeformand for den socialdemokratiske gruppe i Høje-Taastrup Byråd, og er desuden formand for plan- og miljøudvalget.

Socialdemokratiet i Høje-Taastrup vedtog i marts at igangsætte processen for valg af spidskandidat til byrådsvalget i 2021. Valget er nu afsluttet og Peter Faarbæk er blevet genvalgt som spidskandidat uden modkandidater. Han var også ved det seneste byrådsvalg spidskandidat og borgmesterkandidat for Socialdemokratiet.

Peter Faarbæk udtaler, at han glæder sig til at fortsætte arbejdet som spidskandidat og han vil sammen med resten af den socialdemokratiske byrådsgruppe fortsætte arbejdet med at sikre et stærkt socialdemokratisk aftryk i byrådet.

Peter Faarbæk har i sin tid i spidsen for Socialdemokratiet lagt vægt på en tæt dialog med borgerne i kommunen og vil fortsætte og styrke denne indsats. Han vil også i de kommende år være en aktiv del af bybilledet, og alle er fortsat velkomne til at invitere Peter Faarbæk med til deres møder og arrangementer, hvor Peter Faarbæk gerne drøfter initiativer som kan skabe forbedringer i kommunen.

I en udtalelse fortæller Socialdemokratiet, at målet er, at man får fremgang ved kommunalvalget i 2021 for at sikre, at den socialdemokratiske politik får større indflydelse på kommunens udvikling til gavn for børnene, de socialt udsatte og kommunens grønne udvikling.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk