17. oktober 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Får penge til bedre tilbud til demente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Får penge til bedre tilbud til demente
Taastrup - 17. juli 2018 kl. 07:38
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Høje-Taastrup Kommune er en af i alt 37 kommuner, der får del i cirka 37,9 millioner kroner til aflastningstilbud samt støtte til yngre personer med demens.

Tilbuddene skal samtidig fungere som aflastningstilbud for deres pårørende.

Høje-Taastrup får i alt 117.640 kroner fra puljen, og det forventes at kunne aflaste 18 pårørende.

- Gode træningstilbud eller udflugter til mennesker med begyndende demens kan gøre en stor forskel og øge livskvaliteten - ikke blot hos personen med demens, men også for de pårørende. Allerede nu bliver der gjort en stor indsats for at skabe gode fysiske aktiviteter, men vi skal blive endnu bedre, og det vil vi gerne støtte kommunerne i, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Ældreminister Thyra Frank har besøgt mere end 80 kommuner og har på nært hold oplevet, hvad gode træningstilbud eller andre dagtilbud kan betyde for borgere med demens.

- Det er altid opløftende at være med til aktiviteterne ude på dagcentrene. Træning eller andre gode oplevelser giver fællesskab, selvtillid og mere overskud til at klare de vanskelige situationer, der følger med en demenssygdom. Både borgeren med demens, men også de pårørende, får gavn af oplevelserne, som også fungerer som god aflastning, siger Thyra Frank (LA).

Puljen skal sikre en større ensartethed i kvaliteten i dagtilbuddene på tværs af landets kommuner.

Kommunerne skal inddrage personerne med demens og de pårørende mere, de skal fokusere på aflastning af yngre personer med demens, de skal skabe fleksibilitet i tilbuddene, og de skal sørge for den nødvendige transport til de deltagende.

Puljen er ét af de 23 initiativer fra den nationale demenshandlingsplan, som regeringen og satspuljepartierne står bag.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk