18. januar 2020
22. januar er der frist for første ansøgningsrunde i 2020 til natur- og miljøpuljen, som blandt andet støtter lokale grønne tiltag indenfor natur, miljø, trafik, affald, forurening. Foto: Søren Schaadt Larsen
22. januar er der frist for første ansøgningsrunde i 2020 til natur- og miljøpuljen, som blandt andet støtter lokale grønne tiltag indenfor natur, miljø, trafik, affald, forurening. Foto: Søren Schaadt Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Få penge til at hjælpe miljøet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Få penge til at hjælpe miljøet
Taastrup - 15. januar 2020 kl. 07:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu nærmer ansøgningsfristen sig for første runde af Natur- og miljøpuljen i år.

Her kan borgere, foreninger, boligafdelinger og andre søge om tilskud til lokale aktiviteter fx oplysning, afholdelse af arrangementer og andre lokale miljøtiltag.

Natur- og miljøpuljen har allerede givet støtte til Miljø- og Energicenteret, der vil styrke den biologiske mangfoldighed i Hakkemosen med blandt andet insekthoteller og til områdefornyelsen i Charlotteager, der ønsker at lave by- og nyttehaver for skolebørn og forældre.

Taastrup Have har fået penge til etablering af bivenligt blomster- og plantebed, og Grennessminde har fået penge til at lave undervisningsforløb omkring natur, rettet mod skoleelever.

Puljen har også tidligere besluttet at støtte Værestedet Paraplyens kampagne mod madspild med 12.000 kroner. Kim Truesen, daglig leder i Paraplyen, er meget glad for bevillingen:

- Det gør, at vi vil kunne komme godt fra start i vores bestræbelse på at forhindre, at supermarkederne må kassere madvarer, der godt - med en kærlig hånd - vil kunne få et nyt liv. Vi vil bruge pengene til at købe køleskab og fryser og kølesikrede transportkasser, siger han.

Det er kommunens Agendaråd, der beslutter, hvem der skal have pengene. Agendarådet består af en række repræsentanter fra natur- og miljøforeninger i kommunen. Ansøgningsfristen er 22. januar 2020.

Ansøgningen sendes til Høje-Taastrup Kommunes natur- og miljøchef Arne Schøller Larsen på arnelar@htk.dk.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk