24. juni 2021
Borgmester Michael Ziegler (K) er som mange andre godt og grundigt træt af corona og alle de restriktioner og begrænsninger, den har medført. Men kommunen har også lært meget af krisen, siger han.
Borgmester Michael Ziegler (K) er som mange andre godt og grundigt træt af corona og alle de restriktioner og begrænsninger, den har medført. Men kommunen har også lært meget af krisen, siger han.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et år efter nedlukningen: - Bekymring har fyldt mit hoved hver eneste dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Et år efter nedlukningen: - Bekymring har fyldt mit hoved hver eneste dag
Taastrup - 11. marts 2021 kl. 11:43
Af Stina Felby Egerup

Mange danskere sad klistret til tv-skærmen, da statsminister Mette Frederiksen for et år siden lukkede Danmark ned for første gang, og på det efterhånden famøse pressemøde opfordrede danskerne til udvise samfundssind og stå sammen ved at holde afstand.

arrow Læs også: Nyt rådhus skal indrettes til nye arbejdsformer: Flere vil arbejde hjemme

Den aften, den 11. marts 2020, var Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler ude at spise på Restaurant Hereford i Taastrup, da kommunaldirektøren ringede og fortalte, at pressemødet var på vej.

- Vi var forberedt på, at der nok ville komme noget, men omfanget var alligevel overvældende, fortæller Michael Ziegler, som ikke så pressemødet direkte.

I stedet blev han i løbet af aftenen fodret med informationer, ligesom han løbende tjekkede nyhederne. Her kunne han blandt andet læse, at folk var begyndt at hamstre toiletpapir fra butikkerne.

- Og så det slog mig pludselig, at jeg faktisk ikke vidste, hvordan min egen beholdning toiletpapir var derhjemme, så det måske lige var en god ide at købe en pakke med hjem, husker Michael Ziegler med et grin og fortæller, at han sikrede sig den sidste pakke i den nærliggende Netto-butik.

- Det var virkelig ikke for at hamstre, men jeg blev simpelthen i tvivl, om jeg havde toiletpapir derhjemme, siger han og tilføjer:

- Det er egentlig sjovt, hvordan alle blev fikserede på én ting. Hvorfor var det lige toiletpapir, vi alle sammen skulle have?, funderer borgmesteren.

En stor bekymring

Han skulle dog få langt vigtigere ting at tænke på i det år, der fulgte. Rigtig mange ting er blevet vendt på hovedet for os alle sammen, og bekymringer har fyldt meget i Michael Zieglers hoved i det forgangne år.

Og det gør de stadig, for Høje-Taastrup har stadig et højt smittetal.

- Jeg har et stort ansvar for en hel masse mennesker, men det føles alligevel begrænset, hvad jeg kan gøre. Jeg kan ikke lukke ting ned, som statsministeren kan, men jeg kan forsøge at påvirke menneskers adfærd - og det er i sidste ende det, der er afgørende for, at vi får bugt med smitten. Som borgmester skal jeg forsøge at påvirke 52.000 personers adfærd. Langt de fleste ved jo godt, hvad de skal gøre, men min opgave er at nå de sidste 20 procent og få forklaret, hvorfor det er så vigtigt at blive testet og overholde restriktionerne, siger Michael Ziegler.

Hans bekymring rækker dog også ind i fremtiden, for han frygter, at der kommer et stort efterslæb, når vaccinerne engang er givet, og normaliteten er kommet tilbage til samfundet.

- Jeg frygter, at en del børn og unge har haft en stor mistrivsel under nedlukningen, hvor de ikke har kunnet komme i skole og se deres venner, og det er selv i de mest ressourcestærke familier. Dem skal vi have fat i og have hjulpet, siger Michael Ziegler og understreger, at det også gør sig gældende for nogle ældre.

- De har også været hårdt ramt af begrænsninger og besøgsforbud, men det letter forhåbentlig nu, hvor vaccinerne er mere udbredt, siger han.

En tristesse

Personligt er han som så mange andre godt træt af corona og alle de begrænsninger, den medfører.

- Det bedste ord, jeg kan sætte på det, er tristesse. Man er lidt smådeprimeret, og lige nu fylder også skuffelsen over, at vi sidder midt i en anden bølge. Første nedlukning var hård, men nummer to har været værre og endnu tungere, mener borgmesteren, som også er træt af hjemmearbejde og møder over computeren.

- Det er selvfølgelig godt, at vi har kunnet tage mange af de digitale løsninger til os så hurtigt, men det er bare ikke det samme som at sidde ansigt til ansigt, siger han.

Michael Ziegler bor alene, og det har også været en hård omgang for en mand, der ellers er vant til et stort netværk.

- Jeg har heldigvis nogle gode venner, som har været en del af min boble, men det er da hårdt. Jeg tror, det har været mindre hårdt for dem, der bor sammen med nogen, siger han.

Har lært meget

Det har dog ikke været skidt det hele. Borgmesteren tager nemlig også nogle gode ting med sig fra det forgangne år, blandt andet de mange digitale muligheder, man har været tvunget ud i at bruge.

- Jeg tror også, vi vil se mere hjemmearbejde i fremtiden, hvilket kan give en god fleksibilitet for medarbejderne - også i Høje-Taastrup Kommune, hvor man allerede nu taler om, hvordan rammerne for det skal være i fremtiden, siger han og tilføjer, at man også er blevet endnu skarpere på at samarbejde på tværs af kommunen.

- Vi har hurtigt skulle omstille os til at arbejde endnu mere på tværs af organisationen, og det skal vi holde fast i og arbejde videre med, siger han.

Også ude på de enkelte institutioner har coronakrisen vendt op og ned på hverdagen, blandt andet i daginstitutionerne.

- Her har forældrene været tvunget til at aflevere deres børn udenfor, og flere steder taler man om at fortsætte med det, fordi det giver en ro i dagligdagen. Jeg vil ikke pålægge nogen det, men det er positivt, hvis man har fundet tiltag, der virker det enkelte sted, siger Michael Ziegler.

Glæder sig til byfester

Han har også lært noget om krisestyring, og den beredskabsplan, han med jævne mellemrum bladrede i før, har nu fået en helt ny betydning.

Han håber dog ikke, den igen vil skulle i brug i fremtiden, men at corona om et år er noget, vi ser tilbage på, og som ikke længere påvirker vores hverdag.

- Jeg håber, vi får en normal hverdag med byfester, teater og en øl på værtshuset. Det tror jeg, at mange af os trænger til, siger han.

arrow Et år i coronaens tegn: - Det har været voldsomt
11. marts 2021 kl. 16:27 Opdateret: kl. 12:31
arrow Arbejder du hjemme? Sådan indretter du dig bedst
10. marts 2021 kl. 05:57 Opdateret: kl. 11:14
arrow Jan langer langt flere kager over bagerdisken
01. februar 2021 kl. 11:42 Opdateret: kl. 18:08

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?