19. oktober 2019
Høje-Taastrup Kommune vil i de kommende måneder registrere padder i kommunen, blandt andet spidssnudede frøer som denne.
Høje-Taastrup Kommune vil i de kommende måneder registrere padder i kommunen, blandt andet spidssnudede frøer som denne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er der frøer, tudser eller salamandere i dit vandhul?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er der frøer, tudser eller salamandere i dit vandhul?
Taastrup - 23. marts 2019 kl. 11:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Høje-Taastrup Kommune registrerer fredede padder i 2019, og undersøgelsen foregår også på private arealer.

Alle danske paddearter er fredede, og nogle er også beskyttet gennem EU's habitatdirektiv. Høje-Taastrup Kommune ønsker at få et opdateret overblik over, hvilke paddearter der er i kommunen, hvor de findes, og hvordan udviklingen har været. Det skal skabe et bedre grundlag for forvaltningen af naturen i kommunen.

Kommunen har derfor hyret firmaet Aglaja til at registrere padder i kommunen i 2019. Aglaja vil desuden registrere moser, søer, enge og overdrev i en del af kommunen, som led i den 10-årige opdatering af den vejledende registrering af beskyttet natur.

Fra slutningen af marts og hen over sommeren vil Aglajas folk registrere padder på lokaliteter, hvor man enten ved, at der er padder, eller som man vurderer kan være hjemsted for padder. Padderegistreringerne vil både kunne ske om dagen og om natten for at lytte efter kvækkende padder eller lyse efter dyrene i vandhullerne. Registreringen af beskyttet natur i øvrigt kan strække sig hen til 1. oktober.

Man vil derfor som lodsejer i Høje-Taastrup kunne opleve, at der går folk på ens ejendom.

Tilsynsfolkene kører med et skilt i bilruden med teksten »Aglaja laver naturregistrering for Høje-Taastrup Kommune« og kan på forlangende fremvise dokumentation for at arbejde for Høje-Taastrup Kommune. Man er selvfølgelig velkommen til at kontakte dem, der kommer for at registrere padder. Men da der er mange områder, der skal tjekkes, er der ikke tid til den lange snak.

Man kan i stedet kontakte Høje-Taastrup Kommune, Teknik- og Miljøcenter, hvis man har spørgsmål til registreringen, og hvad resultatet betyder for de lokale lodsejere.

Kommunen oplyser, at de i forbindelse med naturregistreringer mv. har adgang til offentlige og private ejendomme uden retskendelse jf. Naturbeskyttelseslovens § 76. Tilsvarende gælder for lokaliteter, der helt eller delvist benyttes erhvervsmæssigt.

De registrerede data bliver indrapporteret til Danmarks Miljøportal og kan fra årsskiftet 2019/2020 ses på http://naturdata.miljoeportal.dk/.

Kontaktperson er Vibeke Steen Heskjær, Teknik- og Miljøcenter, tlf. 43 59 12 50.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk