10. december 2019
Ejendomsprojektet på Spotorno Allé er tegnet af Arkitema Architects og består af tre ejendomme med et samlet beboelsesareal på 12.000 kvadratmeter. Illustration: Arkitema Architects
gallery icon

Se billedserie

Ejendomsprojektet på Spotorno Allé er tegnet af Arkitema Architects og består af tre ejendomme med et samlet beboelsesareal på 12.000 kvadratmeter. Illustration: Arkitema Architects
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endnu et stort boligprojekt på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endnu et stort boligprojekt på vej
Taastrup - 16. september 2019 kl. 11:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere nye boliger er på vej til byudviklingsområdet omkring Høje Taastrup C. Det er Ejendomsinvestoren Koncenton, som netop har købt et stort ejendomsprojekt på Spotorno Allé, hvor de sammen med udviklingsselskabet KPC og totalentreprenør Raundahl & Moesby vil opføre tre ejendomme på 12.000 kvadratmeter

arrow Læs også: Over 200 nye lejligheder på vej til ny bydel

- Vi investerer endnu engang i Høje Taastrup, hvor vi ser et stort potentiale på boligmarkedet. Der har i Danmark gennem en årrække været stor tilflytning til de store byer, men tilflytterne søger ikke længere nødvendigvis til centrum af København. Urbaniseringen spreder sig, hvilket betyder områder som Høje Taastrup, med kun 25 minutters kørsel til Rådhuspladsen, bliver meget attraktive, lyder det fra investeringsdirektør i Koncenton Oliver Peters til www.byensejendom.dk.

Samtidig betyder opblomstringen i Københavns yderområder, at mulighederne for at finde bolig øges.

- Koncenton vil gerne være med til at udvide paletten af boliger i Danmark. Der skal være lejeboliger til alle, der ønsker at bo tæt på København. I Høje Taastrup bygger vi lejligheder i flere størrelser, der henvender sig til både singlen, familien eller parret, siger Oliver Peters han.

Han fremhæver samtidig byfornyelsen i Høje Taastrup C som et åbenlyst trækplaster, hvor byggeriet på Spotorno Allé passer godt ind. Høje Taastrup Kommune har de seneste år igangsat en række store udviklingsprojekter, hvor flere eksisterende boligområder gennemgår fornyelse.

- Vi har rigtig gode erfaringer fra Høje Taastrup, hvor vi allerede har to ejendomme. Derfor kender vi området og dets tiltrækningskraft, lyder det fra Oliver Peters.

Ejendomsprojektet på Spotorno Allé er tegnet af Arkitema Architects og består af tre ejendomme med et samlet beboelsesareal på 12.000 kvadratmeter.

Der er primært tale om to-, tre- og fireværelseslejligheder på 42-107 kvadratmeter, men der er også et mindre antal et- og femværelseslejligheder på henholdsvis 44 kvadratmeter og 109 kvadratmeter.

Bygningerne varierer i højde fra fire til seks etager og udstyres med elevatorer. Mellem bygningerne anlægges der grønne fællesarealer med beplantning, der giver beboerne rig mulighed for spil, leg, picnic og solbadning.

Udlejning sker løbende, og indflytning forventes påbegyndt, når den første ejendom står færdig den 1. oktober 2020.

Den endelige overtagelse af alle tre ejendomme finder sted april 2021.

arrow Redningsaktion stoppede byggeri
27. november 2019 kl. 11:47 Opdateret: kl. 10:02
arrow Endnu en byggegrund solgt - nu er der snart helt udsolgt i ny bydel
07. november 2019 kl. 16:21 Opdateret: kl. 10:08

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk