24. juni 2021
Overhold restriktionerne og bliver gerne testet to gange om ugen, lyder det fra borgmester Michael Ziegler. Foto: Kasper Ellesøe
gallery icon

Se billedserie

Overhold restriktionerne og bliver gerne testet to gange om ugen, lyder det fra borgmester Michael Ziegler. Foto: Kasper Ellesøe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endnu et sogn er på vippen til nedlukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endnu et sogn er på vippen til nedlukning
Taastrup - 26. april 2021 kl. 14:37
Af Stina Felby Egerup

Smittetallet for Høje-Taastrup Kommune er faldet en lille smule siden søndag, så kommunen undgår den hele store nedlukning lidt endnu.

arrow Læs også: Endelig! Truslen om nedlukning rykker et skridt væk

Søndag var den såkaldte testjusterede incidens (antallet af smittede per 100.000 borgere) på 186, men mandagens tal viser 183. Den magiske grænse for automatisk nedlukning er 200.

Høje-Taastrup er dog fortsat den kommune i landet med de højeste smittetal og er pt. den eneste »gule« kommune i skemaet - altså en kommune med høj incidens, men som ikke er nedlukket.

- Vi er, hvad jeg kalder for en hårsbredde fra nedlukning. Vi kan se, at smittetallene er steget den seneste tid, så vi bliver nødt til alle sammen at stramme op. Jeg ved godt, det er træls, men vi skal holde ud lidt endnu, lød det allerede i sidste uge fra borgmester Michael Ziegler (K).

Sogn nærmer sig grænse

Taastrup Nykirke Sogn er dog fortsat nedlukket efter tallene fredag var for høje, og nu nærmer også kommunens næststørste sogn sig grænsen for, at en automatisk nedlukning træder i kraft med hvad dertil hører af lukkede skoler, fritids- og kulturtilbud.

Sogne skal nedlukke, hvis følgende tre parametre er opfyldt: Flere end 400 smittede pr. 100.000 borgere, 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage samt en positivprocent på 2 procent eller mere.

Høje Taastrup Sogn med 12.230 indbyggere opfylder nu to af de tre kriterier, idet incidensen er på 433 og antallet af nysmittede er på 53. Positivprocenten er på 1,9 procent, og rammer den 2, så bliver også det sogn altså nedlukket.

Derfor har appellen også lydt gentagne gange fra borgmesteren om at blive testet jævnligt og at huske anbefalingerne om at holde afstand, spritte af, huske hygiejnen og kun se få mennesker.

- Den britiske variant er så smitsom, at få personer hurtigt kan få smittet mange på kort tid, og så stiger tallene hurtigt. Og så skal der ikke meget til, før hele kommunen må lukke ned. Vi kan kun løse det her sammen, lyder det fra Michael Ziegler.

De øvrige sogne i kommunen er fortsat et godt stykke fra at opfylde de tre parametre.

Sådan ser de testjusterede smittetal ud fra mandag den 26. april 2021. Høje-Taastrup er eneste »gule« kommune på listen. Kilde: Statens Serum Institut

arrow Nye tal: Kæmpe sogn er fortsat tæt på nedlukning
27. april 2021 kl. 14:57 Opdateret: kl. 14:57
arrow Et skridt nærmere total nedlukning
26. april 2021 kl. 09:29 Opdateret: kl. 09:29
arrow Kæmpe sogn lukker ned: Frygter hele kommunen kan følge efter
23. april 2021 kl. 15:32 Opdateret: kl. 15:35

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?