25. september 2021
Lars Larsen, Lars Vesterdal, Karsten Hjortboe, John Nordemann Jensen, René Nordemann Jensen og John Månsen (som gav jubilarerne et par ord med på vejen). Jan Nordenbjerg var desværre syg på dagen.
Lars Larsen, Lars Vesterdal, Karsten Hjortboe, John Nordemann Jensen, René Nordemann Jensen og John Månsen (som gav jubilarerne et par ord med på vejen). Jan Nordenbjerg var desværre syg på dagen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En gang spejder - altid spejder? Jubilarer født ind i spejdergruppe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En gang spejder - altid spejder? Jubilarer født ind i spejdergruppe
Taastrup - 15. september 2021 kl. 20:10

Wagandoo-spejderen i Taastrup har for nylig holdt 75 års jubilæum, men faktisk kunne gruppen også hylde en hel række individuelle jubilarer.

arrow Læs også: Her er ønskerne fra foreningerne: De idræts- og kulturfaciliteter mangler

Det blev til 2x50 år, 1x40 år og 2x25 år.

De gæve spejdere blev også hyldet til den store fælles jubilæumsreception, hvor både borgmester Michael Ziegler og fungerende formand i fritids- og kulturudvalget Marjan Ganjjou havde taget imod invitationen og deltog.

Og der var hele tre byrådsmedlemmer med, da byrådsmedlem Maj-Britt Hartvig er aktiv i Wagandoo Gruppe og ikke mindst i jubilæumsudvalget.

Borgmesteren fremhævede i sin tale byrådets ambition om at få 5.000 flere unge ind i forenings- og idrætslivet og samfundsudviklingen, hvor færre unge kommer ud og bruger naturen.

Begge dele er noget, som Wagandoo Gruppe selvfølgelig gerne hjælper med:

- Der tales meget om ventelister til spejdergrupperne rundt om i Danmark, men her i Wagandoo har vi plads til flere børn og unge i alle afdelinger, siger gruppeleder Jan Nordenbjerg.

Jubilarer i fokus

Gruppeleder Jan Nordenbjerg kunne fejre 25 års jubilæum. Han er født ind i gruppen og har nu som familiefar både opstartet familiespejd og leveret de første to egne børn til gruppen.

Karsten Hjortboe er den anden 25 års jubilar. Han har fulgtes med Jan Nordenbjerg og er mangeårig leder for Kantara (10-12 årige).

Derudover er Karsten en af dem, der tager sig af hus og have, hvor der altid er meget at tage fat på.

John Nordemann Jensen har hele 40 år i Wagandoo Gruppe. Siden 1989 har han været lederassistent i Shandu (8-10 år). Derudover er John initiativtager til både vinterhejk for de voksne i gruppen og samarbejde på tværs af grupperne i kommunen. I 2018 blev han udnævnt som årets leder blandt de uniformerede korps i kommunen.

Rene Nordemann Jensen var tæt på et 40 års jubilæum. Han nåede 39,5 år i gruppen, inden han flyttede til Jylland og derfor meldte sig ud. Han er bror til John Nordemann, og de to brødre har således fulgtes ad i spejderlivet.

Lars Vesterdal er 50 års jubilar og er født ind i gruppen, hvor begge hans forældre var aktive. Lars har været både spejder og leder i gruppen, men gør sig nu mest i at styre de gamle og lave mad til mange til de store arrangementer i gruppen.

Lars Larsen er den anden 50 års jubilar og ligeledes født ind i gruppen. Lars er aktiv på alle niveauer i spejderbevægelsen - både organisatorisk, som kursusleder og i forbindelse med de store spejderlejre.

Lars har været gruppeleder i Wagandoo i over 25 år og blev for øvrigt valgt som årets leder i 2012.

arrow Fylder 100 år: Her ligger Danmarks ældste spejder-murstenshus
02. august 2021 kl. 11:03 Opdateret: kl. 11:24
arrow Han er årets leder: Hamrende engageret og dygtig
04. juli 2021 kl. 06:12 Opdateret: kl. 14:52

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Stemmer du til kommunalvalget i år?