25. marts 2019
Her er et billeder inspirationsdagen på Billedskolens værksted for kommunens billedkunstlærere. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Her er et billeder inspirationsdagen på Billedskolens værksted for kommunens billedkunstlærere. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elever udstiller værker i anledning af Billedkunstens Dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elever udstiller værker i anledning af Billedkunstens Dag
Taastrup - 11. marts 2019 kl. 09:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med Billedkunstens Dag i tankerne inviterede Høje-Taastrup Billedskole i begyndelsen af februar kommunens billedkunstlærere til en inspirationsdag. Det blev en spændende formiddag med en gruppe fagligt engagerede skolelærere, der fuldt ud deler Billedskolens passion for kunstformidling til børn.

- Med gode oplevelser med billedkunst kan vi give børnene redskaber, de kan bruge i mange af livets sammenhænge, både nu og fremadrettet. Billedkunst styrker blandt andet elevernes evner til at få ideer, fordybe sig og giver dem en udvidet visuel forståelse, der er yderst brugbar i vores mediebaserede nutid, siger Berit Nørgaard, leder af Billedskolen.

Til inspirationsdagen var de ikke blot en fag-snak, lærergruppen var blevet inviteret til, for på Billedskolens værksted var planen, at skolelærerne skulle introduceres til kunstworkshoppen »Mønsterdyr«.

Forløbet indebar hjemmelavede stempler, geometriske mønstre, collage, billedkomposition samt materialekendskab. Tanken var, at de lærere, der havde plads i skemaet efterfølgende kunne videreføre workshoppen til deres elever og - i forbindelse med Billedkunstens Dag den 13. marts 2019 - afsluttende udstille de færdige resultater ude på skolerne.

Samarbejdet mellem Billedskolen og skolelærerne har betydet, at Billedkunstens Dag i denne uge bliver synlig på flere af skolerne i Høje-Taastrup. Man kan opleve børnenes farverige fortolkninger af mønsterdyr på Ole Rømer-skolen (Selsmose-matriklen), Sct. Pauls Skole og Sengeløse Skole. I workshoppen deltog desuden billedkunstlærere fra Fløng Skole og Taastrup Privatskole.

Inspirationsdagen var et vellykket pilotprojekt som Høje-Taastrup Billedskole allerede nu planlægger at gentage til næste år med forhåbentlig endnu flere deltagende skoler.

Billedkunstens Dag er en årligt tilbagevendende landsdækkende begivenhed, der foregår lokalt. På dagen sættes fokus på billedkunst til børn og unge og viser mangfoldigheden i billedkunstundervisningen. Målet er at skabe opmærksomhed og synlighed om billedkunstområdet for børn og unge.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk