21. februar 2020
Laura og Julie fra 4. klasse viser deres model af det nye City 2 frem. Foto: Kasper Ellesøe
gallery icon

Se billedserie

Laura og Julie fra 4. klasse viser deres model af det nye City 2 frem. Foto: Kasper Ellesøe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elever i kæmpe projekt: Sådan ser vores by ud om 40 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elever i kæmpe projekt: Sådan ser vores by ud om 40 år
Taastrup - 13. februar 2020 kl. 08:22
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Måske hedder det endda City 3.

Sådan siger Laura fra 4. C på Torstorp Skole, mens hun og Julie fra 4. A viser, hvordan de tænker, at fremtidens City 2 skal se ud.

Som en del af et seks uger langt projekt på hele skolen, har eleverne arbejdet med, hvordan de tænker, at deres by skal se ud om 40 - i år 2060 - indenfor blandt andet områder som politik, transport, teknologi og miljø.

Her arbejdede Laura og Julie med City 2, fordi de synes, det nogle gange kan være lidt kedeligt at handle med mor og far i centeret.

- Så det kunne være sjovt at lave noget, hvor børnene kunne blive afleveret, mens forældrene handler, siger Laura.

Ridebane og tagterasse

Ideerne blev en ridebane, en balancefodboldbane, et hyggerum og en tagterasse.

Det giver mening, at de lige blev til de faciliteter.

- Drenge kan godt lige fodbold, nogle piger kan lide at ride, og mange sidder med deres telefoner, siger Julie.

Robotlærer

I de yngste klasser fra 0. til 2. klasse har de blandt andet haft fokus på skole og fritid, og her har en gruppe lavet et forslag til, hvordan fremtidens skole i 2060 vil se ud udenpå, og her vil der blandt andet være solceller og træer på taget.

- For når man har natur/teknik, kan man bare gå op på taget, hvis det kan være lidt svært at komme i skoven, fortæller Marcus fra 2. C.

Læreren i skolen er i øvrigt en robot, som underviser eleverne, der alle er iført hvide støvdragter for at vise, at eleverne forudser, at skoledagen vil foregå i et sterilt og klinisk rum.

Billede

De yngste klasser viser, hvordan en skoledag
ser ud i 2060. Her har eleverne støvdragter
på i skolen, fordi det er et sterilt miljø,
og de bliver undervist af en robot. 
Foto: Kasper Ellesøe


Når skoledagen er omme, og fritiden nærmer sig, tager eleverne i 2060 dragterne af og er sammen uden for, hvor de også planter træer og hygger sig sammen til lyden af Pink Floyd-linjerne »We don't need no education« på nummeret »Another brick int the wall - pt. 2.«.

I en anden gruppe har nogle elever forsøgt at forudsige, hvordan verdens bedste skolestol ser ud. Den skal blandt andet kunne give massage, så man kan blive afslappet og frisk til at koncentrere sig, fortæller eleverne.

De ældste klasser har arbejdet med politik, og fremvist en måde at stemme på i år 2060 - her forestiller de sig, at man inddrager borgerne i beslutningerne i kommunen og blandt andet tage stilling til forslag om blandt andet kollektiv trafik og klima.

Alt foregår selvfølgelig digitalt,

Billede

Ebrahim og Kalina fra de ældste klasser
har arbejdet med fremtidens politik
og inddragelse af borgerne i
beslutningsprocessen.
Foto: Kasper Ellesøe


Det er alle skolens 650 elever på nær 9. årgang, der har været med i projektet, som er en del af den nye skolestrategi »Fremtidens Skole«.

I dette projekt har borgmester Michael Ziegler (K) i en video til eleverne stillet problemstillingen: »Hvordan lever og bor vi i Vores By i år 2060?«

Største projekt

Det er ifølge pædagogisk leder Thomas Schmidt i indskolingen det største projektarbejde nogensinde, fordi næsten alle elever er med og arbejder sammen på tværs af årgange - tidligere har det kun været projekter på årgangene.

- Som leder er det fantastisk projekt. Det har grebet om sig, men forberedelserne er det, der gør, at vi kan komme igennem med det. Det har været fantastisk at se det tværfaglige arbejde, og at eleverne har arbejdet sammen på tværs af klasserne har været så givende for alle, og det har gjort, at alle nu har nogen at sige hej til på gangene. De første erfaringer har været over al forventning, siger Thomas Schmidt, mens lærer og projektleder på »Vores by 2060«, Helle Damgaard fortæller om de største udfordringer.

- En af udfordringerne er, at eleverne er på forskellige niveauer. Der er stadig et skel fra 0. til 2. klasse, og så har vi manglet nogle teknologiske muligheder. Vi har den teknologi, vi har, og det er ikke altid nok. Blandt andet ville en gruppe lave Virtual Reality, men vi havde ikke et 360 graders kamera, siger Helle Damgaard.

Projektet afsluttes torsdag med, at Michael Zielger åbner »Vores by 2060«, og så er der fremvisning for forældre.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk