24. oktober 2021
Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eftersøgt for farligt overfald i Taastrup har meldt sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eftersøgt for farligt overfald i Taastrup har meldt sig selv

Dommer i Glostrup skal afgøre, om 23-årig mand skal varetægtsfængsles efter knivstikkeri sidste uge.

Opdateret 26. september 2021 kl. 14:20
Taastrup - 26. september 2021 kl. 14:18
Af Ritzau

Efter at have været efterlyst i fire dage for et farligt overfald med kniv har en mand søndag besluttet at melde sig selv.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

I et forsøg på at få fat i den mistænkte offentliggjorde politiet torsdag navn og foto på den 23-årige mand.

Han sigtes for at have begået farlig vold på Eigtveds Allé i Taastrup onsdag formiddag.

Offeret, en mand på 34 år, blev stukket flere gange og kom til behandling på sygehuset.

I forbindelse med efterlysningen oplyste politiet, at de to mænd havde haft et opgør, men hvad de var kommet op at toppes over, blev ikke sagt.

- De havde været i kontakt med hinanden på dagen og mødtes så igen på Eigtveds Allé, hvor deres konflikt endte i knivstikkeri, sagde politikommissær Ole Nielsen.

- Vi tror, at det er sket spontant, tilføjede han.

Mandag ventes det, at en dommer i Retten i Glostrup skal afgøre, om der er grund til at varetægtsfængsle den 23-årige.

arrow Læs også: 23-årig fængslet: Sigtet for drabsforsøg med kniv
arrow Politiet offentliggør billede af mistænkt: Hvor er denne mand?
23. september 2021 kl. 14:09 Opdateret: kl. 14:09

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?