20. september 2019
Carmen var en succes i år, næste år er det Rigoletto på plakaten i Opera Hedeland.
gallery icon

Se billedserie

Carmen var en succes i år, næste år er det Rigoletto på plakaten i Opera Hedeland.
Foto: Mikal Schlosser
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter succes med Carmen: Her er næste års Opera

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter succes med Carmen: Her er næste års Opera
Taastrup - 20. august 2019 kl. 11:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter en udsolgt Carmen-premiere i Opera Hedeland i Hedehusene, kan operaen nu løfte sløret for næste års opera: Det bliver Giuseppe Verdis smukke opera Rigoletto.

Rigoletto er fortællingen om den latterliggjorte hofnars indædte kamp for anerkendelse. Hans lyspunkt i tilværelsen er datteren Gilda, men at beskytte hende fra livets modgang, viser sig umuligt for den uheldige hofnar.

Handlingen i Rigoletto er baseret på skuespillet Le roi s'amuse af Victor Hugo. Et værk, Verdi selv kaldte for det største drama i moderne tid.

Traditionen tro sælges billetter til Opera Hedelands næste forestilling med early-bird-rabat på 10 procent rabat af den oprindelige billetpris.

Castet, der skal bringe den altid bevægende, altid relevante Rigoletto til live, offentliggøres til foråret. En central aktør kan vi dog afsløre med det samme: Signaturpartiet, Rigoletto, vil blive sunget af den svenske baryton Fredrik Zetterström.

Verdis Rigoletto har historisk betydning for Opera Hedeland. Tilbage i 2002, hvor Opera Hedeland for første gang slog dørene op som et selvstændigt teater, var det med selvsamme Opera på plakaten.

Dengang var det nyt og nærmest grænseoverskridende at opføre opera i en grusgrav, og Jyllands-Postens anmelder, John Christensen, havde da også medbragt en vis portion skepsis til premieren. Den blev dog gjort til skamme: »Hvem kan da have fundet på at spille opera i en grusgrav? Vedkommende kunne denne sommeraften nu være glad og stolt over, at det lykkedes så godt«, skrev John Christiansen dengang.

Verdis Rigoletto kan opleves i Opera Hedeland den 7. 14. og 15. august 2020.

Billetter til Rigoletto kan allerede nu købes via Ticketmaster.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk