3. juni 2020
Indbrud HT2
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter indbrudsbølge: Politiet vil gerne have borgernes videoovervågning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter indbrudsbølge: Politiet vil gerne have borgernes videoovervågning
Opdateret 02. april 2020 kl. 15:00
Taastrup - 02. april 2020 kl. 14:27
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et villakvarter i Høje Taastrup har i en periode været ramt af et større antal indbrud.

Vestegnens Politi formoder, at det er de samme to indbrudstyve, der har begået disse indbrud - blandt andet fordi fremgangsmåden - brug af koben - går igen.

Nu vil Vestegnens Politi gerne have borgerne til at se deres videoovervågning igennem.

De mange indbrud er sket i perioden fra 24.-25. marts og frem til mandag-tirsdag den 30.-31. marts, hvor det stagnerede - formentlig fordi Vestegnens Politi har haft stærk fokus på området og politiet har været meget til stede og synlige.

Vestegnens Politi har desuden sikret tekniske spor i forbindelse med efterforskningen.

De to indbrudstyve har huseret i den sydvestlige del af Høje Taastrup med adskillige indbrud på vejene Højgårdstoften, Piletoften, Baunevej, Birkehegnet og Budstikken.

Vestegnens Politi offentliggør nu overvågningsbilleder af de to mistænkte tyve.

- Vi ved at billederne er af ringe kvalitet, men vi vælger at offentliggøre dem, i håb om at der er borgere, der alligevel kan genkende de mistænkte, siger lederen af indbrudsgruppen ved Vestegnens Politi, politikommissær Tue Lauenblad.

Håber på bedre billeder

- Vi håber faktisk, at der er borgere, der har bedre billeder af dem. Derfor vil vi gerne opfordre borgere på de omtalte veje, der måtte have overvågningsvideo af deres indkørsel, til at løbe overvågningsbillederne fra den sidste uges tid igennem i tidsrummet fra midnat og til kl. 0600, for at tjekke om de mistænkte også har været inde på deres grund, siger Tue Lauenblad.

Politikommissæren understreger, at man ikke behøver at have haft indbrud. Det kan sagtens være, at de to gerningsmænd "bare" har lusket rundt.

Jo mere video politiet har, jo bedre signalement kan politiet komme frem til.



Signalement

De to mistænkte beskrives sådan, ud fra de overvågningsbilleder Vestegnens Politi allerede har:

A: Mand, dansk af udseende, 175-185 cm høj, og almindelig af bygning. Er angiveligt mellem 17 og 25 år gammel. Han var iført en mørk jakke, halsedisse, lyse sko med hvide såler, bar handsker. Han bar briller.

B: Mand, dansk af udseende, 175-185 cm. høj, og almindelig af bygning. Er angiveligt mellem 17 og 25 år gammel. Han var iført mørk jakke, med hættetrøje trukket op over hovedet, mørke sko med hvide såler, bar handsker. Han medbragte et koben.

Hvis man har overvågningsbilleder, eller i øvrigt har bemærket noget, så skal man kontakte Vestegnens Politi. Det kan ske døgnet rundt på telefon 43861448.

Opdager man indbrudstyvene på sin videoovervågning, skal man sørge for at få videobillederne gemt.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk