16. oktober 2019
Et gammelt kærestebrev dukkede op i et hus i Taastrup - nu har det fundet vej til rette ejermand. Foto: Lisbeth Jansen
Et gammelt kærestebrev dukkede op i et hus i Taastrup - nu har det fundet vej til rette ejermand. Foto: Lisbeth Jansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter 52 år endte kærestebrev endelig hos rette modtager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 52 år endte kærestebrev endelig hos rette modtager
Taastrup - 17. september 2019 kl. 11:43
Af Lisbeth jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter omkring 52 år i skjul kommer et kærestebrev, der er skrevet og sendt i 1967 fra en soldat til hans kæreste i Taastrup, tilbage til rette modtager.

Hun boede i 1967 på Dorphs Allé 30 og hed Elisabeth Jensen, hvilket fremgår af kuverten, hvori brevet ligger.

Soldaten hed Henning og befandt sig i Rønne i 1967.

Brevet, der havde forputtet sig under en trappe i huset på Dorphs Allé, dukkede op, da der blev lagt nyt gulv i huset. Herefter har det været i husets nuværende beboer Marianne Rood Pedersens varetægt.

Hun har uden held forsøgt at finde frem til den specifikke Elisabeth, der har boet i huset. I sidste uge viste hun så brevet til sin veninde Vickie Hutters Vincentz, der straks foreslog, at de kunne prøve at efterlyse Elisabeth i et Facebook-opslag.

Herefter tog det fart med over 6000 delinger og 800 kommentarer.

Lørdag kunne Marianne Rood Pedersen så give følgende glade besked.

- Jeg er blevet ringet op af frøken Elisabeth Jensen, sagde hun.

Det viser sig, at Elisabeth, som i dag bor i Roskilde, aldrig har læst brevets indhold, som ifølge Marianne Rood Pedersen er et yderst velskrevet kærestebrev.

Dog blev Elisabeth gift med sin soldat, og sammen fik de to børn, så historien ender i den forstand lykkeligt.

- Både Vickie og jeg har det pragtfuldt med at kunne aflevere brevet til den rette modtager. Det har jeg hele tiden gerne ville, for det er sådan et sødt brev, siger Marianne Rood Pedersen.

Grundet brevets private karakter vil hun ikke offentliggøre detaljer fra brevet - dog har brevskriveren og modtagerens navne været nødvendige at offentliggøre i forsøget på at finde dem.

Ud over at have fundet Elisabeth, så har Facebook-opslaget også afstedkommet flere bemærkninger - blandt andet fortæller Marianne Rood Pedersen, at det har undret hende, at frimærket på kuverten sad skævt, når nu brevet er skrevet med sirlig og pæn skrift.

Men det har en kommentar på det sociale medie forklaret: Et skævt sat frimærke betød dengang, at brevets budskab var kærlighedsfyldt.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk