16. oktober 2019
Seks unge er i Retten i Glostrup blevet dømt for i forening at have overfaldet en dengang 14-årig ung mand ved Høje Taastrup Station.
Seks unge er i Retten i Glostrup blevet dømt for i forening at have overfaldet en dengang 14-årig ung mand ved Høje Taastrup Station.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dreng overfaldet: Hel gruppe er dømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dreng overfaldet: Hel gruppe er dømt
Taastrup - 19. september 2019 kl. 11:39
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tilbage i december 2018 blev en dengang 14-årig ung mand overfaldet ved Høje Taastrup Station af seks unge. Kun en af dem slog, men hele gruppen er nu blevet dømt for vold.

Hvis man som del af en gruppe løber efter en anden, og passivt ser på, at en person udsættes for vold, uden at tage afstand eller forsøge at få det stoppet, så kan man i forening dømmes for vold.

Det er i hvert fald, hvad Retten i Glostrup nåede frem til i en sag, hvor seks unge i alderen mellem 15 og 20 år sad på anklagebænken.

Overfaldet fandt sted i december 2018, hvor den 14-årige var på Høje Taastrup Station sammen med en kammerat.

Gruppen af unge råbte efter den 14-årige, som derefter løb væk fra stedet. Gruppen af unge løb efter ham, og fik fat i ham ved et aflukket område tæt ved stationen.

Her blev han overfaldet og slået i ansigtet. Det var blandt andet videoovervågning, der førte Vestegnens Politi til de seks unge.

En af de unge, som på gerningstidspunktet var 15 år, har erkendt at have slået den 14-årige. De øvrige i gruppen var på stedet, men slog ikke den 14-årige.

Alle seks unge er dog blevet dømt for, i forening at have begået overfaldet. Retten i Glostrup straffede de unge med hver 60 dages betinget fængsel, ligesom de skal være under tilsyn af de sociale myndigheder.

De unge har nægtet sig skyldige i anklagen om at have begået overfaldet i forening, og flere overvejer en anke til Østre Landsret.

Senioranklager Danni Richter Larsen fra anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi er tilfreds med dommen.

- Det var min påstand, at de seks unge i forening var ansvarlige for overfaldet, og det har retten fulgt til punkt og prikke. Hvis man er med i en gruppe, hvor man blandt andet løber efter den forurettede, og hvor man står og ser på uden at tage afstand eller prøver at forhindre volden, så kan man dømmes for den vold, der bliver begået. Jeg synes det er et meget vigtigt og tydeligt signal, retten her er kommet med, siger Danni Richter Larsen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk