23. september 2020
Yngre og ældre kvinder er mest udsatte for lomme- og tasketyverier, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Corona-krisen har dog medført et kæmpe fald i antallet af anmeldte tyverier.
Yngre og ældre kvinder er mest udsatte for lomme- og tasketyverier, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Corona-krisen har dog medført et kæmpe fald i antallet af anmeldte tyverier.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drastisk fald i antallet af lommetyverier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drastisk fald i antallet af lommetyverier
Taastrup - 09. august 2020 kl. 06:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lomme- og tasketyvene har haft det svært i den virkelighed, som covid-19 har indvarslet i Danmark med aflysninger af store arrangementer og råd om at holde afstand til andre mennesker.

Således blev der kun anmeldt rundt regnet 2.000 lomme og tasketyverier i 2. kvartal 2020, hvilket er rekordfå og 69 procent færre end i samme periode året før.

Og i Høje-Taastrup kommune er antallet faldet endnu mere, nemlig med hele 81 procent. I andet kvartal af 2019 blev der anmeldt 21 tyverier, mens det i samme periode i år kun var 4 styk.

- Det store fald vidner altså om, at lomme- og tasketyvene har haft særdeles svært ved at begå sig i en virkelighed med afstandskrav, med færre som bruger den offentlige transport og uden store offentlige arrangementer såsom koncerter, forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen.

Det er da også især i hovedstadsområdet, det største fald i antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er sket. I Københavns Kommune er det faldet med 76 procent.

Næsten halvdelen (45 procent) af alle anmeldelser om taske- og lommetyveri kom fra Københavns Kommune i 2. kvartal 2020.

Kvinder er oftest ofre
Unge kvinder mellem 20-24 år er den gruppe, som oftest blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, hvilket er det nyeste tilgængelige år, som Danmarks Statistiks statistik om ofre for anmeldte forbrydelser dækker.

I hele 2019 var der knap 2.800 kvindelige ofre i aldersgruppen for denne type kriminalitet. Det svarer til, at 10 procent af alle ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 var kvinde mellem 20-24 år.

Offerstatistikken er en årlig statistik som viser antallet af ofre for anmeldte forbrydelser, for eksempel taske- og lommetyverier og kan altså bruges til at sige noget om ofre for en kriminalitetstype på et generelt plan.

Den næstmest udsatte gruppe er ældre kvinder på 70 år og derover. I denne aldersgruppe var der knap 2.700 ofre for lomme- og tasketyverier, også svarende til 10 procent af alle årets ofre.

Generelt var 61 procent af ofre for lomme- og tasketyverier sidste år kvinder.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk