20. november 2017
Drengene fra 1. klasserne viste ved cirkusforestillingen, hvor dygtige de var blevet til at jonglere. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Drengene fra 1. klasserne viste ved cirkusforestillingen, hvor dygtige de var blevet til at jonglere. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det er »herresejt« at optræde i cirkus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er »herresejt« at optræde i cirkus
Taastrup - 15. maj 2017 kl. 11:14
Af Josefine Klitgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle tre 1. klasser fra Taastrup Realskole, omkring 70 børn, optrådte i torsdags den 11. maj sammen med Cirkus Baldoni.

Om formiddagen kom andre klasser fra børnenes skole for at se deres små kammerater på scenen ved generalprøven. Om aftenen var både forældre, søskende, bedsteforældre og venner strømmet til for at se den flotte cirkusforestilling i Baldonis telt på plænen bag Høje-Taastrup Rådhus, hvor de både kunne opleve de syv-otteårige som linedansere, cirkusprinsesser, ryttere på træheste, dresserede dyr, som for eksempel søløver, der var også slangetæmmere og akrobater i flere lag.

Cirkus Baldoni tilbyder på sin hjemmeside, at skoleklasser kan lave deres egen cirkusforestilling. Helt gratis.

- Det er en genial idé, som vi allesammen vinder ved. I begyndelsen af april havde vi nogle skemaløse dage. Og efter en henvendelse fra en af forældrene - kontaktede jeg Baldoni, der sørgede for, at vi i tre dage fik besøg af en rigtig cirkusartist, som underviste børnene i at jonglere og lave akrobatik, fortæller lærer Marianne Vexøe Pedersen og tilføjer:

- Det var megasejt. Hun var pænt dygtig, og børnene var meget benovede.

De involverede lærere havde inden haft besøg af en koordinator fra Baldoni, der havde et katalog med forskellige numre, som børnene kunne optræde med. Og hvad de skulle være særlig opmærksomme på i processen.

En del af 1.-klasses-eleverne var først lidt nervøse ved tanken om at skulle stå på en scene foran en hel masse mennesker, men efterhånden blev de mere trygge og nu har de vænnet sig til tanken.

- De stråler simpelthen. Og vi er helt oppe og rínge over det. Børnene synes nu også, at det er herresejt, at de andre elever fra skolen er kommet for at se dem. Så er man jo lidt en stjerne, smiler Marianne Vexøe Pedersen.

Nogle af børnene har lært at jonglere både med bolde og med tørklæder. Nogle har øvet sig i at bruge hullahopringe og at sjippe.

- De er blevet ret gode til det. Og synes selv, at det er sejt, siger Marianne Vexøe Pedersen og fortsætter:

- Vi har blandet de omkring 70 elever fra de tre klasser på kryds og tværs. Og der har, udover den fysiske præsteren, også været en hel del læring for børnene i processen. For eksempel lagde den rigtige cirkusartist fra Baldoni vægt på at fortælle eleverne, at det er sejt, at der er nogle, som er stjerner. At det bare er godt, hvis der er én i en lille gruppe, der er vildt dygtig til noget. At det så automatisk vil hive resten med op. Det har vi talt rigtig meget om efterfølgende, og der er for eksempel en af drengene, som er meget dygtig til at lave flikflak. Han får lov til at vise, hvad han kan. Vi har også nogle, der er megagode til diablo. Vi har bevidst dyrket den kultur, at det ikke gør noget, hvis der er én, der er bedre til noget end én selv. Så er der jo noget andet, hvor man selv er dygtigere. Og det er helt fint.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk