15. september 2019
I en ny undersøgelse konkluderes det, at bilisterne i Vestegnens Politikreds er dårligere til at overholde fartgrænser og vigepligter i forhold til andre politikredse - og her køres oftere over for rødt. Foto: Kim Rasmussen
I en ny undersøgelse konkluderes det, at bilisterne i Vestegnens Politikreds er dårligere til at overholde fartgrænser og vigepligter i forhold til andre politikredse - og her køres oftere over for rødt. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er flest hensynsløse bilister på Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er flest hensynsløse bilister på Vestegnen
Taastrup - 23. marts 2019 kl. 13:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ny undersøgelse sætter fokus på, hvor de mest hensynsløse bilister kører. Det er blandt andet blevet undersøgt, hvor mange hastighedsovertrædelser, vigepligtsforseelser og kørsel over for rødt der har været i de forskellige politikredse.

Det er sammenligningstjenesten Mikonomi.dk, der har lavet undersøgelsen, og de konkluderer, at bilister der kører på Vestegnen, er de mest hensynsløse, mens de mest betænksomme kører på Midt- og Vestsjælland.

Undersøgelsen viser, at bilister der kører i Københavns Vestegns Politikreds, som blandt andet tæller Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner, er de mest hensynsløse. Dette skyldes blandt andet, at de er mere tilbøjelige til at køre over for rødt eller frem mod gult eller rødt lys.

For hver tusinde indbygger over 18 år på Vestegnen er der 2,89 anmeldelser af bilister, der kører over for rødt. Det er mere end dobbelt så mange som landsgennemsnittet, der ligger på 1,29 anmeldelser pr. tusinde indbygger.

Bilisterne der kører på Vestegnen er dog ikke de værste, da der i Københavns Politikreds faktisk sker 5,43 anmeldelser pr. tusinde indbygger.

Derudover er der flere anmeldelser af bilister, der overhaler til fare eller ulempe for andre på Vestegnen i forhold til landsgennemsnittet. I gennemsnit på landsplan er der 190 anmeldelser af overhalinger til fare eller ulempe, hvilket svarer til, at der sker 0,47 anmeldelser pr. tusinde indbygger over 18 år. På Vestegnen er der derimod 236 anmeldelser af dette, som svarer til 0,72 anmeldelser pr. tusinde indbygger.

Undersøgelsen er baseret på tal fra Rigspolitiets statistikker som viser, hvor mange anmeldelser og sigtelser der var i hver politikreds i 2018. I undersøgelsen tages der udgangspunkt i antallet af anmeldelser, som derefter sammenlignes med antallet af indbyggere over 18 år i de enkelte politikredse.
Se hele undersøgelsen her:
kortlink.dk/mikonomi/xe9u

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk