20. april 2019
»Bølle-Bob« havde premiere på Taastrup Amatør Scene i weekenden. Foto: Anne Aasmul
gallery icon

Se billedserie

»Bølle-Bob« havde premiere på Taastrup Amatør Scene i weekenden. Foto: Anne Aasmul
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den røde lampe måtte findes frem: Musical var helt udsolgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den røde lampe måtte findes frem: Musical var helt udsolgt
Taastrup - 25. marts 2019 kl. 13:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden oktober har der været gang i forberedelserne på de skrå brædder, og i weekenden blev den røde løber så rullet ud, da der var premiere på musicalen »Bølle-Bob« på Taastrup Amatør Scene. Og det var ikke kun løberen, der var rød - også den røde lampe, der indikerer udsolgt, blev hængt ud både lørdag og søndag.

20 unge i alderen 12-21 år står på scenen og kaster sig ud i både sang, dans og skuespil. Vi møder blandt andet den søde pige Lisemette, der aldrig har gjort nogen fortræd og gerne vil lære at være fræk. Vi møder også byens forretningskvinde frk. Blom, som er ved at rive hele byen i stykker for at lave et parkeringshus, Tilde Underbid, som bor på byens losseplads og er de unges ven, den meget entusiastiske journalist Iversen, der vil gøre byens kvinder til fotomodeller, de forelskede Lasse og Eva, den forvirrede lærer fru Basse, som altid er på vej til møde. Og selvfølgelig også byens frækkeste dreng »Bølle-Bob«.

»Åh Smukke Sally«, »Ikke rigtig voksne« og »Duagidu« er nogle af de velkendte sange, som teaterets fem-mands band sætter strøm til med alt fra bas til tværfløjte.

En teaterforestilling er meget mere end det, publikum ser på scenen. Ud over rollen på scenen har alle skuespillere derfor også haft en rolle bag scenen, hvor de hjælper forestillingens to instruktører Kathrine Breinstrup Butler og Sebastian Harvig Wilsky med ideer til scenografi, kostumer, rekvisitter, PR og meget mere. De to instruktører vandt sidste år Høje-Taastrup Kommunes »Årets Unglederpris« for deres arbejde med at engagere unge i teaterets spændende verden.

»Bølle-Bob« spiller seks gange mere i løbet af de kommende weekender. Se mere www.t-as.dk.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk