15. november 2019
Formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Høje-Taastrup, Knud Anker Iversen, ønsker, at arealet mellem Hakkemosen, hvor han her står, og Roskildevej tilplantes med skov.
Formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Høje-Taastrup, Knud Anker Iversen, ønsker, at arealet mellem Hakkemosen, hvor han her står, og Roskildevej tilplantes med skov.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Vi ønsker en Hakkemoseskov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Vi ønsker en Hakkemoseskov
Taastrup - 07. november 2019 kl. 19:04
Af Knud Anker Iversen, Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Høje-Taastrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) ønsker vi, at arealet mellem Hakkemosen og Roskildevej tilplantes med skov (hvor der før var planer for et vandland). Det er der flere grunde til:

- Vi er en klimakommune, som har forpligtet os til at gøre en aktiv indsats for at begrænse CO2-udslippet. Her er skovrejsning en god metode.

- Vi har behov for steder, hvor vi kan komme ud i naturen. Vi har et sundhedsmæssigt (fysisk og mentalt) underskud, hvor vi får rørt os alt for lidt, så jo flere muligheder vi har for at komme ud og nyde naturen, jo bedre. Ikke mindst børn har brug for mere naturadgang.

- Naturen er presset, idet der bygges boliger og erhverv i et stadigt og stort omfang. Vi har brug for at dæmpe presset på »åndehullerne«.

- Nærhed til natur har også en økonomisk værdi, der er svær at gøre op i penge, men som ytrer sig i øget grund- og boligværdi. En positiv branding for kommunen.

- En alsidig sammensat folkeskov, hvis tilblivelse borgerne har haft indflydelse på, vil kunne være et aktiv for vores kommune, som vi kan samles om og glædes over.

Vi er i DN i gang med - sammen med »Borgere for Hakkemoseskoven« og Friluftsrådet - at planlægge en større høring om vores skovønsker den 8. februar i Taastrup Medborgerhus. Programmet er ikke lagt endeligt fast, så vi vil være taknemmelig for - i denne tidlige fase - at få input fra borgerne til, hvordan vi bedst muligt kan afdække nytten ved en bynær skov. Skriv til hoeje-taastrup@dn.dk.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk