14. maj 2021
VEKS er faktisk gået forrest i den grønne omstilling ved - ikke mindst på Avedøreværket - at udfase kul for i stedet at anvende biomasse, lyder det fra VEKS? direktør.
VEKS er faktisk gået forrest i den grønne omstilling ved - ikke mindst på Avedøreværket - at udfase kul for i stedet at anvende biomasse, lyder det fra VEKS? direktør.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: VEKS leverer allerede bæredygtig fjernvarme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: VEKS leverer allerede bæredygtig fjernvarme
Taastrup - 13. juni 2020 kl. 17:02
Af Lars Gullev, direktør for VEKS

I et debatindlæg i Dagbladet Roskilde stiller Andreas Petersen, Verdens Skove, sig kritisk over for VEKS' fjernvarme og vores anvendelse af bæredygtig biomasse.

arrow Læs også: Valg til fjernvarmen udsættes - igen

VEKS har imødekommet politikernes krav om at udfase kul som en del af Energiaftalen fra 2012. VEKS er gået forrest i den grønne omstilling ved - ikke mindst på Avedøreværket - at udfase kul for i stedet at anvende biomasse, som lever op til Brancheaftalen gældende krav til bæredygtighed. VEKS bakker fuldt op om, at man med lovgivning stiller krav til biomassen - og eventuelt skærper kravene.

Der er vel ingen, som ønsker sig tilbage til tiden med kul? Biomasse er et overgangsbrændsel, men i dag findes der ikke noget realistisk alternativ, som det også fremgår af Energistyrelsens Biomasseanalyse, maj 2020:

»I de største decentrale områder og særligt i de centrale områder (tilføjet: VEKS' forsyningsområde) er det tvivlsomt, om teknologier som varmepumper, overskudsvarme og geotermianlæg vil kunne dække hele varmebehovet - selv i årene frem mod 2030. På sigt vurderes dette næppe muligt«.

VEKS er allerede involveret i adskillige projekter og analyser for at undersøge alternativer til biomasse på den lange bane. Det handler blandt andet om geotermi, store varmepumper mv. Men ting tager tid. Vi har desværre ikke teknologien endnu.

Samtidig arbejder vi konstant på at blive endnu bedre til at udnytte industriens overskudsvarme. VEKS og pektinfabrikken CP Kelco har i et fælles projekt omsat et belastende støjproblem til et overskudsvarmeprojekt, som i dag dækker 2.200 boligers fjernvarmebehov.

Vi er også i samarbejde med Høje Taastrup Fjernvarme i fuld gang med - lokalt - at opføre et 70.000 m3 stort varmelager, der står klar i 2021. Lagret vil udnytte fjernvarmen endnu bedre. Man lagrer fjernvarmen, når den er billig at producere, og udnytter omvendt varmen fra lagret, når den er dyr at producere. Det nye lager vil derfor gavne den samlede el- og varmeproduktion i hele hovedstadsområdet og dermed også den grønne omstilling.

VEKS' kunder kan med god samvittighed glædes over vores grønne fjernvarme, og vi gør hvad vi kan for, at varmen med tiden kun bliver endnu mere bæredygtig.

arrow Kamp om skraldet: København vil hente vores affald
20. februar 2021 kl. 04:43 Opdateret: kl. 18:04
arrow Godt nyt: Her bliver prisen sænket næste år
12. december 2020 kl. 14:52 Opdateret: kl. 10:38

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?