Vi var så heldige, at vinde to billetter til generalprøven til »Carmen« den 7. august.
Vi lurede lidt over vejret i løbet af dagen. Ville det holde, eller blev forestillingen aflyst? Men til trods for truende skyer hen over dagen, klarede det op, og vi drog glade af sted.
Som aftalt mødtes vi med Peter Erlitz fra Lokalavisen Taastrup på det aftalte sted og tidspunkt, hvor vi fik udleveret vores billetter.
Så kom Operachef Claus Lynge og bød os velkommen, hvorefter han fortalte lidt om, hvordan man havde forvandlet en 100 år gammel grusgrav til et rekreativt naturområde, som amfiteatret er en del af.
Så begyndte rundvisningen, som startede i orkestergraven, hvorfra man styrede al lyd og lys, og som i øvrigt kunne sænkes ned til jordplan. Af hensyn til musikinstrumenterne, var man i stand til at holde samme temperatur i orkestergraven under forestillingen.
Backstage var nogle til lejligheden opstillede »skurvogne« og telte, hvor et fungerede som »køkken og kantine«.
Under turen mødte vi en »drengebande«, som viste sig at være Roskilde Domkirkes Drengekor, som spontant gav os en prøve på deres sangstemmer.
Vi sluttede af med et glas champagne, alt imens Claus Lynge fortalte morsomme anekdoter fra forskellige opsætninger af »Carmen«.
Nu var det blevet til at finde vores pladser, som viste sig at være rigtig gode og vel nærmest »lænestole« til udendørs brug.
Selve forestillingen er jo i sig selv en oplevelse. Ikke mindst, da nærområdet var inddraget i handlingen. Yderligere var der tilført et par overraskelser, som jeg ikke skal omtale her.
Tak for en god oplevelse.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Redaktionen
Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk