6. marts 2021
Debattøren giver sit besyv med i debatten om de mange byggerier i Høje-Taastrup Kommune. Foto: Allan Nørregaard
Debattøren giver sit besyv med i debatten om de mange byggerier i Høje-Taastrup Kommune. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Nybyggeri ved City 2 og andre steder i Taastrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Nybyggeri ved City 2 og andre steder i Taastrup
Taastrup - 09. september 2020 kl. 11:31
Af Niels Nørgaard, Hallandsparken 52, 2630 Taastrup

Alle kender Taastrup Torv. Det er den store betonklump ved stationen. Torvet er det lille område bag Kvickly med et par tarvelige bænke, fugleklatter og mange cigaretskod. Bygningen er uden tvivl den grimmeste bygning i Taastrup, og sikkert også blandt de fem grimmeste i hele solsystemet.

arrow Læs også: Naboers bekymringer blev hørt: Stort byggeprojekt revideret

Nu er der planer om yderligere en ny betonbygning med mange flere etager, lige ved siden af Taastrup Torv. Det bliver enestående.

Omkring City 2 sker der en masse. Den nye vej Bornholms Allé har et mærkeligt forløb som ikke er helt gennemskueligt... Det bliver spændende at se, hvordan hele vejforløbet ved City 2 bliver. I øjeblikket er det uoverskueligt. Men det er måske også den endelige plan?

Der bygges også mange nye boliger omkring City 2 og mange andre steder i byen. Det er vist det, der hedder tæt, småt og dyrt - fremtidens slum. Når man ser tegningerne på de mange nye bebyggelser indeholder de altid en masse små pæne træer og grønne områder. I virkelighedens verden bliver det nok kun til et par bonsai-træer og et par krukker med begonier...

Der er ingen tvivl om, at det nye højhus/rådhus på ni etager ved City 2 bliver særdeles synligt. Man bør overveje at anbringe et stort lysende neonskilt på toppen - som kan ses fra Roskilde og Albertslund og måske også fra månen, når det er stjerneklart!

De foreløbig idéer for rådhusgrunden, hvor det nuværende rådhus ligger, viser at det hele inkl. de grønne områder skal bebygges med boliger - lavt, tæt og småt og uden alt for meget græs.

Hvis man ikke vidste bedre, kunne man få det indtryk, at grønne områder i Taastrup kun venter på at blive bebygget med tæt, lavt, småt og dyrt byggeri, eller hvad det nu hedder. God fornøjelse til de nye boligejere, i slipper for at slå græs.

arrow Ophedet debat om nye skoledistrikter: Sejler skolerne?
18. november 2020 kl. 15:44 Opdateret: kl. 15:07
arrow Politikere om protester: Vi lytter - men der vil blive bygget tæt
14. november 2020 kl. 07:03 Opdateret: kl. 14:02
arrow Beboere i protest mod byggeplaner: - Det vil ødelægge vores landsby
14. november 2020 kl. 05:59 Opdateret: kl. 14:01

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?