16. maj 2021
Liberal Alliance i Høje-Taastrup er overordnet tilfreds med forslaget til kommunens klimaplan, der nu er i høring, men der er plads til forbedringer. Blandt andet i et punkt om økologisk landbrug, som partiet ikke mener er klimavenligt end konventionelt. Foto: Jens Wollesen
Liberal Alliance i Høje-Taastrup er overordnet tilfreds med forslaget til kommunens klimaplan, der nu er i høring, men der er plads til forbedringer. Blandt andet i et punkt om økologisk landbrug, som partiet ikke mener er klimavenligt end konventionelt. Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Klimaplan er ambitiøs, men har stadig plads til forbedringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Klimaplan er ambitiøs, men har stadig plads til forbedringer
Taastrup - 19. januar 2021 kl. 06:58
Af Danny Malkowski, spidskandidat for Liberal Alliance i Høje-Taastrup

I forbindelse med, at Høje-Taastrup kommunes »Klimaplan 2030 - Danmarks grønneste vækstkommune« er blevet sendt i offentlig høring, vil vi i Liberal Alliance Høje-Taastrup til at starte med gerne kvittere for en ambitiøs klimaplan.

arrow Læs også: Støtte kan være på vej til klimaprojekt: Men ikke lige nu

Klimaplanen bygger på nye teknologier og realistiske målsætninger, hvor kommune, erhvervsliv og civilsamfund tænkes sammen. Til trods for, at vi mener, at enkelte tiltag enten bør justeres eller fjernes helt, vurderer vi, at »Klimaplan 2030« samlet set er en meget fornuftig rammeaftale, der baner vejen for, at kommunen kan opnå en 70 procent reduktion i CO2 udledningen sammenlignet med 1990.

Imidlertid savner vi dog, at det fremgår af planen, hvad de enkelte tiltag konkret forventes at bidrage med i kommunens CO2-regnskab. Derudover fremgår det kun af ét enkelt tiltag, hvad det forventes at have af omkostninger for den kommunale økonomi og for samfundsøkonomien.

Vi opfordrer derfor til, at disse elementer belyses for at få et bedre overblik over, hvilke af de i alt 50 tiltag, som udgør »Klimaplan 2030«, der giver den største CO2-reduktion set i forhold til omkostningerne. Vi har naturligvis forståelse for, at der er flere usikre faktorer i spil, men forvaltningen må i et vist omfang forventes at være i stand til at give et estimat på både klimaeffekt og omkostninger.

I forlængelse af dette vil vi også opfordre til at justere eller fjerne de tiltag, hvor det enten viser sig ikke at være muligt at estimere effekten på kommunens CO2-regnskab, eller hvor omkostningerne viser sig at være meget høje set i forhold til den forventede effekt.

For eksempel fremgår det af planen, at kommunen skal købe og udlåne el-cykler til borgerne i en kortere periode for at skabe et incitament til, at borgerne enten selv køber en el-cykel eller undlader at købe bil nr. 2. Intentionen er god, men det er ikke en kommunal opgave at købe og udlåne el-cykler til borgerne.

Borgernes skattekroner kan benyttes meget mere fornuftigt andetsteds. Hvis der viser sig at være et marked for at prøve en el-cykel i en kort periode, før den købes, kan det private marked fint udfylde dette behov hos borgerne. Derfor kan vi heller ikke bakke op om forslaget i sin nuværende form.

Af klimaplanen fremgår det også, at kommunen vil fokusere på at øge andelen af klimavenlig kost, herunder særligt økologisk kost, samt sætte mere fokus på at reducere madspild.

Et øget fokus på at reducere madspild kan vi kun bifalde. Det undrer os dog meget, at kommunen betragter økologisk kost som værende klimavenlig kost. Det er klart, at det er mere klimavenligt, hvis man eksempelvis reducerer mængden af oksekød til fordel for frugter og grøntsager.

Men hvis det virkelig skal være klimavenligt, bør man i højere grad prioritere de konventionelle fødevarer frem for de økologiske. Vi har naturligvis ikke noget imod økologi, og det må stå den enkelte frit for, hvad man ønsker at spise.

Men økologisk kost som helhed hører ikke hjemme i en klimaplan. Det skyldes, at økologisk landbrug ofte er mere pladskrævende, og at der generelt er et større madspild, hvilket medfører en større CO2 udledning pr. produceret fødevare end ved konventionelt landbrug. Vi vil derfor opfordre til at lade det være op til de enkelte køkkener at styre deres indkøb og bearbejdning af fødevarer.

Samlet set mener vi i Liberal Alliance Høje-Taastrup, at klimaplanen fremstår som en rigtig god ramme for den grønne omstilling i Høje-Taastrup Kommune frem mod 2030. Vi håber dog, at forvaltningen og byrådet vil præcisere eller helt fjerne de tiltag, vi har forsøgt at belyse i vores høringssvar, så det sikres, at vi i kommunen altid sætter ind dér, hvor effekten af indsatsen er størst.

arrow Ny klimaplan er ambitiøs: Sådan skal målene nås
10. maj 2021 kl. 15:41 Opdateret: kl. 17:09
arrow Politikere fik vist cyklistudfordringer: Det gjorde mest indtryk
15. april 2021 kl. 06:31 Opdateret: kl. 09:50

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?