1. marts 2021
En læser kan genkende Hans-Henrik Thomsens oplevelse af, at der kommer mange forskellige medarbejdere fra hjemmeplejen.
En læser kan genkende Hans-Henrik Thomsens oplevelse af, at der kommer mange forskellige medarbejdere fra hjemmeplejen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Jeg tror, borgerne er bange for at sige noget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Jeg tror, borgerne er bange for at sige noget
Taastrup - 17. januar 2021 kl. 19:49
Af Bent Ove Hansen, Budstikken 70, Taastrup

I avisen skrives om de mange forskellige sundhedspersonale, der kommer i hjemmet af Hans-Henrik Thomsen.

arrow Læs også: Debat: Hjemmepleje-situationer udløser store frustrationer for min mand og mig

Jeg vil gerne støtte Hans. Min kone Jette, der er handicappet, har fået hjemmehjælp siden 01.05.19. Der er ingen af de søde hjælpere, der skal hænges ud, for de gør det bedste.

Til Ulla Callesens udtalelse i avisen om, at der kun er seks klager på seks måneder, hvor fire mangler kontinuitet, er kort tid, og jeg tror, at borgerne er bange for at sige noget, som kan gå ud over dem senere.

Vil gerne støtte Hans-Henrik om de mange forskellige sundhedspersonale, der besøger hjemmet. For min kones vedkommende har hun haft mellem 50 til 100 forskellige siden den 01.05.19.

Svar fra kommunen

Af Ulla Callesen, Centerleder af Sundheds- og Omsorgscenter i Høje-Taastrup Kommune

Kære Bent Ove Hansen, Jeg kan godt forstå, at det er lidt overvældende at skulle lukke mange forskellige mennesker ind i sit hjem. Derfor er det også et område, hvor vi hele tiden er opmærksomme på, om vi kan gøre det bedre. Det gør vi for eksempel ved at arbejde målrettet med at nedbringe vores sygefravær, der er det tredje laveste i Danmark.

Jeg kan ikke gå ind i din og din hustrus konkrete situation her, men 50-100 forskellige medarbejdere på et år og otte måneder lyder umiddelbart i den høje ende. Derfor vil vi også undersøge nærmere, om vi kan gøre noget bedre i den konkrete situation. Du er velkommen til at kontakte lederen af hjemmeplejen.

For at kunne udvikle vores hjemmepleje er vi afhængige af at få feedback fra borgerne. Både når de har ris og ros. Derfor opfordrer vi også altid til, at man tager fat i en medarbejder eller lederen af hjemmeplejegruppen, hvis der er noget, man er utilfreds med. Der kan naturligvis være overordnede rammer, vi ikke kan ændre på, men vi finder som oftest en god løsning sammen. Man skal derfor ikke være bekymret for at komme med kritik. Tværtimod får vi mulighed for at lære og for at gøre det bedre, både hos den enkelte borger og generelt.

arrow Debat: Tryghed i plejen
14. januar 2021 kl. 06:02 Opdateret: kl. 15:48
arrow Rekordlavt sygefravær: Giver en bedre pleje
11. januar 2021 kl. 06:35 Opdateret: kl. 15:10
arrow - Det giver altså en utryghed, at man ikke ved, hvem der kommer
29. december 2020 kl. 19:11 Opdateret: kl. 08:29

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?