14. maj 2021
Er der en degradering af Høje-Taastrup som trafikknudepunkt på vej med det nye trafikudspil? Det frygter debattøren her. Foto: Kenn Thomsen
Er der en degradering af Høje-Taastrup som trafikknudepunkt på vej med det nye trafikudspil? Det frygter debattøren her. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Hva' så nu, Høje Taastrup?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Hva' så nu, Høje Taastrup?
Taastrup - 03. maj 2021 kl. 06:10
Af Claus Heje (S), Kandidat i Taastrup-kredsen til regionsrådvalget, bor i Taastrup

Da jeg var ung i Taastrup, talte vi ofte om den nye hovedbanegård, der skulle opføres i Høje Taastrup.

arrow Læs også: Debat: Signalregulering på trafikbelastet vej kan sagtens lade sig gøre

Hvordan skulle den se ud, og hvor meget bedre ville den kollektive trafik blive?

Der var optimisme. Der kom arbejdspladser, og den kollektive trafik blev bedre. Jeg husker, at i den samme tid, som jeg flyttede hjemmefra åbnedes hovedbanegården i Høje Taastrup, og byen var i fremdrift med nye arbejdspladser. Der var håb.

For kort tid siden fremlagde regeringen sit nye trafikudspil, og forhandlinger ligger forude. Udspillet er lovende og ser ind i en grønnere fremtid.

Mon ikke, at det er det mest progressive trafikudspil i mere end tyve år. Ikke mindst lægges der op til en indsats mod støj. Der skal komme flere cykelstier og s-togene skal være mere som metroen.

Jeg håber, at borgmesteren kridter skoene og sikrer, at også Høje Taastrup får del i disse midler. Mange boliger kender til støjgener, og selv en lille indsats kan gøre en stor forskel for sundhed og velfærd.

Som nyhjemvendt til kommunen er det svært ikke at bemærke, hvor meget anderledes vi selv tænker Høje Taastrup station i dag. Al tale om en hovedbanegård er forstummet, og for få år siden forsvandt en del af de hurtige tog.

Det er således ikke muligt at tiltrække de store arbejdspladser, hvor medarbejdere kommer langt fra, endsige borgere, der har behov for hurtigt at komme på arbejde længere væk. I strid med tidens trend må man tage bilen.

Også her bør der være opmærksomhed på trafikudspillet. S-togene skal videre til Roskilde. Det er godt.

Men der skal være et nyt trafikknudepunkt ved Glostrup station. Som tilbage i tiden skal Glostrup station igen være station for regionaltog sammen med den nye letbane og s-tog. Jeg undres.

Lægger man to og to sammen, lægger man s-tog og nyt trafikknudepunkt sammen, ligger en ny degradering af Høje Taastrup station da rundt om hjørnet.

Hvis der kommer færre eller ingen regionaltog til Høje Taastrup bliver byen endnu mindre interessant for de store arbejdspladser.

Jeg undres, fordi det virker, som om de seneste års flertal i kommunalbestyrelsen har sovet grundigt i timen over de seneste år.

Historien om den ny hovedbanegård er i dag blevet til en kritisk korsvej for Høje Taastrup, hvor vi risikerer at blive et glemt hjørne på Vestegnen.

Der er behov for fremdrift. Men mon ikke det kræver et nyt flertal her på Vestegnen og en stærk socialdemokratisk repræsentation i Region Hovedstaden.

arrow Debat: Godt med signalregulering i Nærheden, men...
28. april 2021 kl. 06:42 Opdateret: kl. 17:29
arrow Partier vil bruge milliarder på superbusruter rundt om København
27. april 2021 kl. 09:42 Opdateret: kl. 09:50
arrow Folketingspolitiker: Der mangler Ring 5 i udspil
22. april 2021 kl. 19:32 Opdateret: kl. 16:54

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?