23. september 2021
Borgmesteren i Høje-Taastrup Kommune forsvarer sin kritik af den økonomi-aftale, der er indgået mellem KL og Regeringen, og som fastlægger kommunernes økonomi for 2022. Foto: Bjørn Armbjørn
Borgmesteren i Høje-Taastrup Kommune forsvarer sin kritik af den økonomi-aftale, der er indgået mellem KL og Regeringen, og som fastlægger kommunernes økonomi for 2022. Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Gå dog efter bolden, Claus!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Gå dog efter bolden, Claus!
Taastrup - 07. juli 2021 kl. 07:29
Af Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup Kommune

Tomme tønder buldrer mest!

Sådan indleder formanden for de lokale socialdemokrater, Claus Johnsen, sit debatindlæg i Lokalavisen Taastrup den 23. juni. Den hårde kritik er rettet mod mig, fordi jeg har tilladt mig at kritisere den seneste aftale om kommunernes økonomi for 2022.

arrow Læs også: Debat: Jeg undrer mig! Hvem er du Ziegler?

Som lokalformand for socialdemokraterne er det naturligt at være skeptisk overfor en borgerlig borgmester. Men jeg vil anbefale Claus Johnsen at lytte grundigere til, hvad hans egne partifæller på borgmesterposter rundt omkring i landet siger om aftalen.

De er nemlig ligeså skuffede som mig. Der er god grund til kritik.

Sandheden er nemlig, at økonomiaftalen ikke holder hånden under den lokale kernevelfærd.

Godt nok »løftes« kommunernes økonomi på papiret med 1,4 milliarder kroner. Men heraf går 1,25 milliarder kroner til demografi - altså flere børn og ældre. Tilbage er 150 millioner kroner på landsplan til dækning af udgiftsvæksten på det »specialiserede socialområde«. Det svarer til 1,5 millioner kroner i Høje-Taastrup.

Det kan lyde som mange penge, men det rækker som en skrædder i helvede.

I Høje-Taastrup Kommune og i de fleste andre kommuner vokser udgifterne til voksne med handicap og sårbare børn nemlig voldsomt i disse år. Fx bor flere og flere borgere på dyre botilbud.

Alene i år forventes udgifterne at overstige budgettet med 45 millioner kroner. Og den regning skal vi altså forsøge at dække med 1,5 millioner kroner fra regeringen. Det kan selvfølgelig ikke lade sige gøre, og derfor skal vi igen kigge dybt i grimme sparekataloger for at få pengene til at stemme.

Min opgave som borgmester er til enhver tid at kæmpe for borgerne i Høje-Taastrup. Det indebærer at jeg undertiden må kritisere siddende regeringer, når penge og løfter ikke følges ad. Og det gør jeg uanset om de er røde eller blå. Jeg har nemlig også kritiseret blå regeringer, når de har været lidt for smarte.

Jeg vil anbefale Claus Johnsen at gøre det samme.

Glem, hvem der har regeringsmagten, og tag stilling til indholdet i stedet. Ingen borgere i Høje-Taastrup har gavn af, at du bilder dem ind, at man får bedre velfærd, når man får 1,5 millioner til at dække en regning på 45 millioner kroner.

Du er altid velkommen til at kritisere mig. Men lad det ikke være kritik for kritikken skyld. Gå først og fremmest efter bolden.

arrow Debat: Jeg har grebet bolden, Ziegler
19. juli 2021 kl. 06:46 Opdateret: kl. 09:51
arrow Debat: Det klinger hult, Ziegler!
19. juni 2021 kl. 06:03 Opdateret: kl. 13:38

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Stemmer du til kommunalvalget i år?