20. oktober 2019
Administrationen har forslået, at man kan oprette en sanktioneringsteam til at sanktionere borgere. Det synes debattøren ikke om. Foto: Kasper Ellesøe
Administrationen har forslået, at man kan oprette en sanktioneringsteam til at sanktionere borgere. Det synes debattøren ikke om. Foto: Kasper Ellesøe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Det mest usympatiske forslag til dato

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Det mest usympatiske forslag til dato
Taastrup - 15. september 2019 kl. 08:35
Af Ken Patrick Petersson, Alternativet i Høje-Taastrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lokalavisen Taastrup omtaler den 27. august, et forslag fra administrationen, som byrådspolitikerne kan fælge at følge i budgetprocessen, som må tage prisen for det mest umenneskelige og mest usympatiske forslag, længe set i kommunal politik.

Forslaget er, at oprette en central strafenhed. For at straffe borgere med træk i deres ydelser, for yderligere 650.000 kroner om året. Ikke fordi man ved, de har gjort noget galt, men blot fordi man formoder, at Høje Taastrup kommune skal ligge på landsgennemsnittet.

Der er tale om en udtalt mistillid til borgerne, som man formoder snyder mere, end de bliver straffet i øjeblikket og mistillid til borgernes sagsbehandlere, fordi man flytter opgaven til en fjern enhed central enhed, som man formoder vil være bedre til det end de sagsbehandlere, som kender borgerne.

Det er nemt at få den tanke, at denne centrale enhed ikke vil lade deres straffe forstyrre, af den virkelighed som borgerne lever i, men alene lade sig styre af politikernes måltal. Gad vide, om de bliver belønnet med is eller lokalløn, når de har straffet så mange borgere som der er opstillet måltal for?

Læg mærke til, at borgerne bliver reduceret til måltal og ikke mere er mennesker, som bor i Høje Taastrup kommune.

Hele denne øvelse koster minimum 450.000 i løn til strafmedarbejderen, og der er en forventning om, at man kan straffe borgerne yderligere så meget, at man sparer 650.000 på kommunens budget. Ikke fordi man ikke straffer allerede, 579 borgere blev straffet i 2018.

Men hvis man indregner yderligere omkostninger ved ansættelsen end lønnen, herunder kontorarbejdsplads, elektronisk udstyr og lønmodtageromkostninger.

Samt at man fratrækker de udgifter, som den af administrationen forventede stigning i klager kommer til at koste, i sagsbehandling af klager og manglende besparelser på grund af tabte sager, så får de sidste 200.000 kroner hurtigt ben at gå på.

Men forslaget handler vel heller ikke om at spare penge, men om at fodre den stigende mistillid, som vores samfund er fyldt med. Mistillid til de ledige, mistillid til de syge og mistillid til de medarbejdere, som er ansat, til at gøre en forskel med deres faglighed.

Et helt igennem usympatisk forslag, som trækker vores kommune i den helt forkerte retning, lad os håbe, at byrådspolitikerne ikke stemmer det igennem, men i stedet søger løsninger som beror på tillid til borgerne og medarbejderne.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk