21. juli 2019
Børge Mogensen fra Taastrup synes rigtig godt om ideen om en plejehjemsgaranti, for det er alt for svært at få en plejebolig, mener han.
Børge Mogensen fra Taastrup synes rigtig godt om ideen om en plejehjemsgaranti, for det er alt for svært at få en plejebolig, mener han.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Det bør være plejehjems-garanti for danskere over 80 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Det bør være plejehjems-garanti for danskere over 80 år
Taastrup - 05. juli 2019 kl. 11:51
Af Børge Mogensen, Grønhøjgårdsvej 151, Taastrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politikkerne vil hverken ændre på kriterierne eller boligformen for svage ældre, der ønsker pleje i Høje-Taastrup Kommune - nu må de kritiske pårørende snart kunne forstå det !

arrow Læs også: Debat: Det er ikke en ønskedrøm at blive ældre i Høje-Taastrup

En sådan bredside kunne man som borger i Høje-Taastrup Kommune opfatte formanden for ældre- og sundhedsudvalget, Helle Kochs, svar til Mette Parsbæk Petersen (MPP), og i øvrigt andre pårørende, der er kritiske med hensyn til de tidspunkter, hvor det var svært eller umuligt for kommunen at overholde pladsgarantien på 2 måneder for plads på et plejecenter.

At der har været flere borgere som MPP's mor, der ikke har haft muligheden for en plejebolig, altså har fået afslag, erkender Helle Koch - men hvor mange har man ikke opgjort, men udtrykker hun - måske uden at blinke - at hun umiddelbart ikke mener, det er svært at blive visiteret til en plejebolig i Høje-Taastrup Kommune. Det er da noget af en udtagelse, når man ikke har styr på antallet af afvisninger.

Helle Koch syntes at mene, at bare man får bygget nogle flere ældreboliger, er problemet med plejeboliger løst - eller hvordan skal det ellers forstås, når hun udtaler, at en del af løsningen findes i de private seniorbofællesskaber. Det er måske Helle Kochs vision, men så må jeg spørge, hvor er nu disse bofællesskaber, har man helt styr på hvor og hvor mange, der er behov for, eller regner man stadigvæk på projektet, som man har gjort i efterhånden mange år.

Ved det afsluttede folketingsvalg var der selvfølgelig mange fokusområder, men desværre ikke helt så mange på ældreområdet, men et var der, et som faldt rigtig godt ind hos mig, nemlig et forslag om plejehjemsgaranti for danskere over 80 år, som måtte have behov.

Jeg syntes simpelthen, det er noget af det mest positive forslag inden for ældreområdet, jeg har oplevet i de efterhånden mange år, jeg har arbejdet frivilligt inden for området, hvor jeg hovedsagligt har virket på plejecentre.

Jeg kunne forestille mig, at når man nu skal i gang med at bygge nye plejehjemspladser og ældreboliger, så kunne man med fremtiden for øje - og hjerte, slå noget af de to boligformer sammen til et moderne alderdomshjem, hvor beboerne sikkert ville være noget yngre og friskere end tilfældet er i dag, og dermed også kunne få betydelig mere samkvem og i det hele taget et betydeligt bedre fællesskab og socialt liv i det hele taget, som ville glæde beboerne og også de pårørende.

Sæt velfærd i trygge rammer.

Svar fra Helle Koch (K), formand for ældre- og sundhedsudvalget

Jeg vil gerne kommentere på nogle af de punkter vedrørende boliger til ældre, som Børge Mogensen rejser i sit debatindlæg.

Først og fremmest beklager jeg, hvis mit tidligere svar er blevet opfattet som en bredside. Det har bestemt ikke været min intention. Min hensigt var blot at sige, at det aldrig er antallet af borgere på ventelisten, der bestemmer afgørelsen på ansøgningen til en plads på et plejecenter. Afgørelsen handler om borgerens behov. For at få tildelt en plads på et plejecenter skal en borger have et varigt behov for pleje hele døgnet og ikke længere være i stand til at klare sig i eget hjem.

Kommunen har i løbet af det seneste år overholdt plejeboliggarantien. Det betyder, at borgere, der er blevet godkendt til en plejebolig, skal have en plads på et plejecenter inden for to måneder, hvis de står på den generelle venteliste.

Byrådet følger løbende udviklingen på ældreområdet. Blandt andet har vi på baggrund af en analyse af det fremtidige behov for plejeboliger iværksat en række tiltag for at imødekomme det øgede behov. Det betyder, at vi har afsat midler til, at Plejecentret Birkehøj skal udbygges med 30 plejeboliger. Derudover er der mulighed for at opføre yderligere 30 plejeboliger på Plejecentret Birkehøj, hvis der i fremtiden bliver behov for det. Der bliver også opført 30 nye ældreboliger på Gartnervænget i Taastrup - og der er ved at blive bygget et senior-bofællesskab i Nærheden.

Også i Taastrupgaard og Gadehavegård vil der også komme både flere ældre og seniorboliger. Med disse tiltag forsøger kommunen at være på forkant med det fremtidige behov for forskellige boligformer.

Kommunerne må udelukkende tage udgangspunkt i borgernes behov, når de vurderer, om en borger opfylder kriterierne for at få tildelt en plejecenterplads, og ikke alene ud fra alder. Det gør vi også, fordi det giver bedst mening.

Ældre borgere er ligesom alle andre meget forskellige og har derfor også forskellige behov. Der findes masser af ældre på 80 år eller derover, som lever et aktivt liv og klarer sig selv. Og ligeledes findes der borgere på fx 65 år, som har et stort behov for hjælp og derfor opfylder kriterierne for at få en plads på et plejecenter.

Tak for forslaget til en ny boligform for seniorer. Umiddelbart vurderer vi ikke, at det er hensigtsmæssigt at slå de to boligformer sammen. Plejeboliger er rettet mod ældre borgere, som har brug for meget hjælp hele døgnet rundt. Ældreboliger er derimod rettet mod ældre borgere, som har brug for betydeligt mindre hjælp. Sidstnævnte har derfor mulighed for at leve et helt andet og mere selvstændigt liv, som vi vurderer, at vi ville begrænse dem i, hvis vi rykkede ældreboligerne ind på plejecentrene.

I Høje-Taastrup har vi rigtig gode erfaringer med seniorbofællesskaber, og Bovieran ser også ud til at blive en succes i Nærheden.

På den baggrund forventer jeg også i fremtiden, at der er behov for forskellige boformer til ældre. Jeg ser det som vigtigt, at ældre borgere i vores kommune kan leve sunde og værdige liv i eget hjem, så længe som de ønsker det. Det kan forskellige boligformer støtte op om, da det er få borgere, som bor i ældrebolig, der også kommer på plejehjem.

arrow Trods kritik: - Vi ændrer ikke på kriterierne for plejeboliger
29. juni 2019 kl. 09:03 Opdateret: kl. 15:09
arrow Nye tal: Færre på venteliste til en plejebolig
04. juni 2019 kl. 05:29 Opdateret: kl. 09:47

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk