
Vi skal have mange flere solceller på industritagene og meget færre ud i det åbne land, end hvad kommunens klimaplan lægger op til. Det er et af de forslag som Danmarks Naturfredningsforening Høje-Taastrup har stillet, i forbindelse med at kommunens klimaplan har været i høring.
Det er der flere årsager til:
- Landbrugsarealerne bør primært bruges til produktion af mad eller til natur/skov og ikke til store skæmmende solcelleanlæg.
- Når man etablerer store solanlæg væk fra de borgere, der skal bruge strømmen, kan vi risikere at skulle udbygge med forstærkede elkabler.
- Vi har i Høje-Taastrup en masse flade tage, som fint vil kunne gøres nyttige til solcelleanlæg, enten ejet af erhvervsvirksomheden eller et energifællesskab.
- Solceller er i et prisniveau, hvor det kan betale sig for borgere at gå sammen om at få produceret strømmen og således opleve glæden ved at indgå i et konstruktivt fællesskab. Det er således bedre, at det er lokalsamfundet, der scorer gevinsten ved strømsalg, end at det er et stor ikke-lokal developer, der trækker pengene ud af kommunen.
Her bør Høje-Taastrup som klimakommune være på forkant og være bidragyder i en konstruktiv dialog med borgere, erhvervsliv og overordnede myndigheder.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Redaktionen
Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk