12. juli 2020
SF i Høje-Taastrup foreslår at lave området ved Hakkemosen til en skov i et forsøg på at redde klimaet. Foto: Kasper Ellesøe
SF i Høje-Taastrup foreslår at lave området ved Hakkemosen til en skov i et forsøg på at redde klimaet. Foto: Kasper Ellesøe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Corona-genopretning i Høje-Taastrup skal være grøn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Corona-genopretning i Høje-Taastrup skal være grøn
Taastrup - 29. maj 2020 kl. 05:10
Af Jan Kjær, formand for SF i Høje-Taastrup og Troels Stru Schmidt, SF's landsledelse
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med lidt held kan vi vinde over coronaen. Men vi kan ikke vinde over klimaet!

Til gengæld kan klimaforandringerne meget vel vinde over os, for vi har højst 10 år til at forhindre ødelæggende storme, ekstremregn og alle de globale konsekvenser, som blandt andet vil skabe rigtig mange klimaflygtninge.

Der er mange muligheder for at investere i naturen i Høje Taastrup, når vi skal lave økonomisk corona-genopretning. Lad os først og fremmest få flere grønne områder - og ikke bare bruge de ubebyggede arealer i kommunen til landbrug. Området ved siden af Hakkemosen, som jo ikke blev til badeland alligevel, kunne blive en ny skov: Hakkemoseskoven. Så ville det smukke grønne område omkring Hakkemosen blive endnu større, og frem for alt kunne vi skabe en plet med urørt, vild natur.

Selvom der er grønne områder i udkanten af kommunen, mangler Høje Taastrup den bynære natur, som er vigtig for folkesundheden. Hvis vi skaber Hakkemoseskoven, vil det derfor både være godt for os selv, men det kan også være med til at sikre bier og andre insekter, som er gået voldsomt tilbage de seneste år. Den kritiske nedgang i antallet af bier betyder, at mange planter ikke længere bliver bestøvet. Uden bier, ingen blomster! Og uden insekter til at bestøve vores marker, styrer vi mod både en økonomisk og en økologisk krise.

Når Høje Taastrup har fået mulighed for at bruge flere penge, kunne vi sætte gang i en række grønne initiativer. Det kan være alt fra bedre genanvendelse af affald, grønne energirenoveringer eller forsøg med at forbedre vandkvaliteten i Høje Taastrups søer og vandhuller.

Den økonomiske redningsplan efter finanskrisen i 2008 var sort som kul, og skulle mest redde bankerne fra at krakke. Lad os være klogere denne gang og undgå, at naturen krakker. Med corona-investeringerne har vi en historisk mulighed for at få et grønnere og smukkere Høje Taastrup.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk