29. september 2021
En læser har haft en dårlig oplevelse under en bustur i Taastrup. Foto: Bjørn Armbjørn
En læser har haft en dårlig oplevelse under en bustur i Taastrup. Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Advarsel - stå ikke på bussen når den er tom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Advarsel - stå ikke på bussen når den er tom
Taastrup - 27. juli 2021 kl. 06:25
Af Birthe Andersen, Pælestykkerne 29, 1. tv, 2630 Taastrup

Den 15. juli klokken 10.13 skulle jeg med bus 117 fra Skolevej/Hovedgaden til Blåkildecentret med min indkøbsrollator.

Inden jeg nåede at sætte mig ned i den mennesketomme bus, faldt jeg ned på ryggen mellem to sæder og kunne ikke rejse mig igen.

Skønt jeg råbte til chaufføren, kørte han forbi to stoppesteder og standsede først ved det tredje, hvor der stod en sød ung dame, der straks tilbød at hjælpe mig, så jeg kunne rejse mig op og komme af.

Senere har tanken strejfet mig: Var han mon blot kørt ruten igennem med mig 86-årige kvinde liggende på bilgulvet?

Han påstod, at han ikke kunne høre, at jeg råbte.

Så mit råd til fremtidige ældre passagerer: Gå ikke ind i en tom bus!

Svar: Vi beklager, men man kan trygt stå på bussen

Af Camilla Struckmann, direktør for Kommerciel & Kunder i Movia

Ovenfor kan man desværre læse, at Birthe Andersen har haft en mildt sagt uheldig oplevelse i linje 117.

I Movia har vi ikke haft mulighed for at undersøge den konkrete sag nærmere, men vi vil gerne give Birthe Andersen en uforbeholden undskyldning.

Vores chauffører ved, at de skal tage særligt hensyn til ældre og gangbesværede mennesker og give en god service.

Det indebærer blandt andet at vente med at sætte i gang, til man har fået sat sig ned og at sænke bussen ved kantstenen, så man bedre kan komme ind.

Vores chauffører er heldigvis rigtig gode til at tage vare på kunderne langt hovedparten af tiden.

Så vi er ekstra kede af at erfare, at Birthe Andersen ikke fik den hjælp, hun havde brug for, fordi chaufføren ikke kunne høre hende.

Det hører absolut til sjældenhederne.

Så vores opfordring skal også lyde, at man roligt kan tage med bussen - også når den er tom.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Stemmer du til kommunalvalget i år?