10. april 2021
Lærerne i Kreds 16, der dækker Høje-Taastrup Kommune, undrer sig over, hvorfor kommunen ikke vil indgå lokalaftale om lærernes arbejdstid. Det åbne brev er vedtaget på Kreds 16s generalforsamling den 23. marts 2021.
Lærerne i Kreds 16, der dækker Høje-Taastrup Kommune, undrer sig over, hvorfor kommunen ikke vil indgå lokalaftale om lærernes arbejdstid. Det åbne brev er vedtaget på Kreds 16s generalforsamling den 23. marts 2021.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Åbent brev til politikere: Hvorfor vil kommunen ikke indgå lokalaftale?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Åbent brev til politikere: Hvorfor vil kommunen ikke indgå lokalaftale?
Taastrup - 02. april 2021 kl. 19:41
Af Medlemmerne af KReds 16 i Danmarks Lærerforening

Kære byrådsmedlem i Høje-Taastrup Kommune

Den 11. august 2020 underskrev Michael Ziegler og Anders Bondo Christensen »Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne« (A20).

Aftalen bygger på anbefalinger fra Lærerkommissionen, der i sin rapport belyser den ubalance mellem undervisning og forberedelse, der har eksisteret, siden Lov 409 blev vedtaget i 2013. I rapporten fremhæves desuden, at elever præsterer bedre og arbejdsmiljøet forbedres i de kommuner, der har en lokalaftale.

Det er derfor med stor undren, at vi må konstatere, at der i Høje-Taastrup Kommune (HTK) ikke er vilje til at cementere A20-aftalens intentioner og ånd med en lokalaftale.

En god lokalaftale ville være med til at sikre lærernes forberedelsestid og lette skolelederne for en betydelig arbejdsopgave. Her havde HTK sammen med Kreds 16 (lærerne) mulighed for at sende et tydeligt signal om samarbejde på skoleområdet efter flere års fravær.

Det er vores indtryk, at det ikke er økonomien, der er en hindring for at vi kan nå hinanden, men villigheden fra HTK til at indgå forpligtende aftaler med kommunens lærere. En lokalaftale med et reelt indhold, hvor begge parter bøjer sig mod hinanden og giver håndslag på at begynde et samarbejde i A20-aftalens ånd, ville have været et værdigt punktum for de sidste 7 år uden aftalte vilkår for lærerne.

Der er hårdt brug for at forbedre samarbejdet mellem lærerne og forvaltningen. Der er en udbredt topstyring i HTK. Det oplever vi tydeligt i implementeringen af Fremtidens Skole, hvor vi konsekvent kun er på medhør.

Vores faglighed, erfaringer og praktiske know-how bliver negligeret, og projektet blev besluttet og indført uden at forvaltningen havde gjort sig ulejlighed med at sætte sig ind i, hvordan skolerne alle-rede arbejdede og hvilke kompetencer vi besidder, for slet ikke at tale om elevernes reelle behov, som vi møder dagligt.

- Hvorfor vil HTK ikke følge ånden i A20 op med en lokalaftale?

- Hvorfor benytter HTK ikke lærernes store erfaring og faglige ekspertise, når man vil udvikle og forbedre skolerne?

- Ønsker HTK ikke at folkeskolerne er det absolut bedste tilbud fremfor privatskolerne?

- Hvorfor er det så svært at fastholde og rekruttere kvalificerede lærere til HTK?

- Hvorfor siger HTK nej til at indgå en udgiftsneutral lokalaftale?

Husk, at god skole laver vi sammen!

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?