24. juni 2019
Det gamle Hedehusene Bibliotek skal flyttes ned i stueetagen, og de eksisterende erhvervslejemål på etagerne ovenover skal laves om til boliger. Foto: Kenn Thomsen
Det gamle Hedehusene Bibliotek skal flyttes ned i stueetagen, og de eksisterende erhvervslejemål på etagerne ovenover skal laves om til boliger. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DH om byggeklage: Vi gør det ikke for at genere nogen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DH om byggeklage: Vi gør det ikke for at genere nogen
Taastrup - 26. februar 2019 kl. 20:38
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke for at genere nogen, at Danske Handicaporganisationer har klaget til Statsforvaltningen over en dispensation til byggeriet i den tidligere Nordea-bygning.

Det understreger Erna Christensen, formand for den lokale afdeling af Danske Handicaporganisationer i Høje-Taastrup.

- Vores grundlæggende ønske er, at de boliger, der bliver bygget, kan bruges af alle borgere - også i fremtiden. Der er ingen, der ved, hvad der sker i fremtiden, så derfor har vi et ønske om, at så mange boliger som muligt er handicapvenlige, forklarer hun om baggrunden for klagen.

Og hendes forklaring kommer, fordi klagen måske kan forsinke åbningen af det nye Hedehusene Bibliotek, som skal bygges i husets stueetage, skriver DAGBLADET Roskilde.

Ovenover skal de eksisterende erhvervslejemål ombygges til lejligheder, og i den forbindelse har kommunen givet bygherre dispensation fra at opfylde en række krav, der skulle gøre lejlighederne handicapvenlige. Det handler blandt andet om tilgængeligheden til badeværelset, trinhøjde og etableringen af en elevator til de nye lejligheder, hvortil der ikke er elevator i dag.

Begrundelse for dispensationen var, at tiltagene ville være så dyre at føre ud i livet, at ombygningen ikke ville kunne betale sig.

Men den går ikke, mener Erna Christensen. Hun medgiver, at det ikke altid er muligt, at gøre alle boliger handicapvenlige, især når man ombygger eksisterende boliger. Men der kan gøres meget for at minimere udfordringerne, og det er ikke gjort i denne sag, mener hun.

- Jeg synes ikke, at man har undersøgt sagen grundigt nok, men det kan være, jeg tager fejl. Det er også derfor, vi gerne vil have Statsforvaltningen til at se på sagen, fordi der er så mange juridiske og tekniske spidsfindigheder. Det er ikke så tit, vi ser sager, hvor tidligere erhvervslejemål skal laves om til boliger, siger hun og fortæller, at meget efter hendes mening kunne være gjort bedre.

Eksempelvis er den dyre problematik omkring elevatoren det mindste af det.

- Det aller vigtigste er, at man som eksempelvis kørestolsbruger kan opholde sig i lejligheden, det vil sige kunne komme rundt og kunne benytte toilettet. Man kan altid få hjælp til at komme op til lejligheden, for eksempel ved hjælp af en lift hos Flextrafik, men det er uholdbart, hvis eksempelvis døren til toilettet er for smal til, at en kørestol kan komme igennem. Det er en uværdig situation ikke at kunne komme på toilettet, understreger hun.

Derfor arbejder Danske Handicaporganisationer altid på at forebygge problemerne, før de opstår.

- Vi står altid til rådighed til at rådgive bygherrer, og min erfaringer er, at hvis vi bliver taget med på råd fra start af, så ender vi med nogle gode løsninger, siger hun og tilføjer:

- Vi vil bare gerne have, at folk med handicap har samme vilkår som alle andre i samfundet.

Formand: Er i fokus

Formanden for plan- og miljøudvalget, Peter Faarbæk (S), understreger, at politikerne altid har fokus på tilgængelighed, når der gives tilladelse og dispensationer samt ved nye lokalplaner.

- Men ved ombygninger af eksisterende boliger, for eksempel ved udnyttelse af eksisterende tagetager til boliger, eller som i den konkrete sag ombygning af eksisterende ejendom til boliger, er det altid en konkret vurdering ud fra proportionerne, om det reelt er muligt økonomisk og praktisk. I denne konkrete sag har vi vurderet, at hvis der skulle foretages såvel væsentlige ændringer i badeværelserne og etableres en elevator, ville det ikke være realistisk for projektet, skriver han i et svar på et debatindlæg om sagen.

Lang sagsbehandlingstid

Danske Handicaporganisationer har fået oplyst, at sagsbehandlingstiden på deres klage til Statsforvaltningen er på 15 måneder, så man kan ikke forvente svar før ved årsskiftet 2019/2020.

- Så jeg forstår godt, at kommunen synes det er frustrerende - det synes vi også!, understreger hun.

Klagen har dog ikke opsættende virkning, så byggeriet af det nye bibliotek og de nye lejligheder kan fortsætte, mens sagen bliver behandlet. Men hvis Danske Handicaporganisationer får medhold i deres klage, skal sagen behandles igen - og byggeriet måske i sidste ende laves om.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk