27. oktober 2020
Ulykken skete i det lysregulerede kryds mellem Hveen Boulevard og Taastrupgårdsvej.
gallery icon

Se billedserie

Ulykken skete i det lysregulerede kryds mellem Hveen Boulevard og Taastrupgårdsvej.
Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cyklist ramt af lastbil: 40-årig kvinde omkommet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cyklist ramt af lastbil: 40-årig kvinde omkommet
Taastrup - 24. september 2020 kl. 15:31
Af Peter Erlitz

Der er torsdag eftermiddag sket et færdselsuheld med dødelig udgang i det lysregulerede kryds mellem Taastrupgaardsvej og Hveen Boulevard.

Det bekræfter Vestegnens Politi.

Vestegnens Politi oplyser, at der var tale om en højresvingende lastbil og en 40-årig kvindelig cyklist, der var involveret. Kvinden døde på stedet som følge af uheldet.

Cyklisten og lastbilen kørte i samme retning på Hveen Boulevard. Da lastbilchaufføren skulle svinge til højre ad Taastrupgaardsvej, overså han cyklisten.

- Hun kommer ind under lastbilen og bliver dræbt på stedet, fortæller politiets vagtchef Torben Wittendorff til Ritzau.

De pårørende til kvinden, som kommer fra lokalområdet, er blevet underrettet om ulykken.

Det alvorlige uheld skete kort før klokken 15.18 og både Beredskab 4K i Taastrup, der ligger tæt på krydset, Vestegnens Politi og ambulanceberedskabet hastede til stedet.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk