25. oktober 2021
Ved udgangen af denne valgperiode stopper Conny Trøjborg Krogh i byrådet.
gallery icon

Se billedserie

Ved udgangen af denne valgperiode stopper Conny Trøjborg Krogh i byrådet.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Conny Trøjborg genopstiller ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Conny Trøjborg genopstiller ikke
Taastrup - 26. oktober 2016 kl. 13:09
Af Pernille Rohde

Formand for SF i Høje-Taastrup, Jan Kjær, er netop blevet valgt som ny spidskandidat for partiet.

Det skyldes, at Conny Trøjborg Krogh ikke genopstiller. Efter 16 år i byrådet har hun valgt at sige stop.

»Jeg har siddet 16 år i byrådet til den tid, og tiden er til at stoppe, mens legen stadig er god. Det er ofte op ad bakke, når man kun har et enkelt mandat. Men SF har haft solid indflydelse i byrådet trods få mandater. Det kan jeg kun være tilfreds med. Vi har ofte formået at få sat kommunens vanskeligst stillede borgere på den politiske dagsorden. Derfor glæder det mig også rigtig meget, at det bliver Jan Kjær, der er ny spidskandidat for SF. Jan er dybt engageret og har fokus på de svageste borgere, på uligheden i sundhed og på vores miljø,« siger Conny Trøjborg Krogh, som glæder sig til udsigten til mere fritid.

Jan Kjær har tidligere været kredsens kandidat ved både folketingsvalg og valg til Europaparlamentet og han ser det som en spændende opgave at være spidskandidat:

»Jeg er klar til at tage over efter Conny ved det kommende valg. SF´s stemme har været hørt i en årrække i byrådet - og min opgave bliver forhåbentlig at kæmpe videre på det gode arbejde, som er sat i værk i Connys tid i byrådet,« siger han.

Jan Kjær er 39 år og er bosiddende i Hedehusene. Han arbejder som bartender i København - og han er også lokal iværksætter med virksomheden Klausens Dyrehandel i Hedehusene. Oprindelig er han uddannet landmand, og har bl.a. arbejdet med økologisk jordbrug i Reerslev.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?