17. december 2018
Ansvaret for 50 sager som nyuddannet socialrådgiver er en medvirkende årsag til, at den pligtopfyldende Camilla Sørensen bliver alvorligt syg. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Ansvaret for 50 sager som nyuddannet socialrådgiver er en medvirkende årsag til, at den pligtopfyldende Camilla Sørensen bliver alvorligt syg. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Camilla: »Det er ikke nemt at være syg«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Camilla: »Det er ikke nemt at være syg«
Taastrup - 17. februar 2018 kl. 08:39
Af Josefine Klitgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Camilla Sørensen fra Hedehusene vælger at fortælle sin historie i håbet om at kunne hjælpe andre.

arrow Læs også: - Forfærdelige stoffer pisker rundt i kroppen

- Jeg har været syg af stress i to et halvt år, fortæller Camilla Sørensen, der i dag 28 år.

I 2014 bliver hun færdiguddannet som socialrådgiver og med det samme ansat i Glostrup Kommune i Børne - og Familieafdelingen.

- Der var ingen ledelse. Vi var fire nyuddannede, der startede samtidig. Og pludselig sad jeg der med ansvaret for 50 sager og en masse papirarbejde som nyuddannet. Jeg kunne slet ikke nå det i arbejdstiden, så jeg tog arbejdet med hjem flere gange om ugen, fortæller Camilla, der beskriver sig selv som meget pligtopfyldende.

- Jeg græd over, at jeg ikke kunne gøre mit arbejde ordentligt. Jeg var der i otte måneder, før jeg sagde op. Jeg kunne ikke mere, understreger Camilla, der efter halvanden måned får et job i Roskilde Kommune i afdelingen, der har med førtidspensionister at gøre.

- Jeg følte mig tom indeni. Følelsesløs. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg havde en knude i maven hele tiden. Jeg kunne ikke mærke glæde eller kærlighed, og græd meget uden at vide hvorfor.

Slem hovedpine

På det tidspunkt bor Camilla sammen med en kæreste.

- Jeg havde aldrig prøvet at have det sådan før, så jeg gik til min læge - også fordi, at jeg havde haft en slem hovedpine i tre uger. Der var ikke længe til, at min kæreste og jeg skulle på ferie til Egypten. Min læge sagde, at hun synes, at jeg skulle tage på ferie og hvis jeg stadig havde det dårligt efter ferien, skulle jeg komme op til hende igen og få foretaget en depressionstest.

Men Camilla kommer aldrig af sted på ferie.

- Jeg havde så ondt indeni, at jeg begyndte at kradse i mig selv med mine negle. Min søster opdagede det og kørte mig til en psykiatrisk skadestue, fortæller Camilla.

På afdelingen er der en overlæge, der tager Camilla meget seriøst.

- Hun sagde, at jeg ikke skulle ud og rejse, og at jeg led af en svær depression. Hun gav mig en seng og jeg startede på medicin. Det hjalp bare at være der. Jeg følte mig tryg, og medicinen fik mig til at få det bedre. I syv dage lå jeg og kiggede ind i en væg.

Camilla bliver sygemeldt fra sit arbejde i 14 dage.

Psykiateren mener, at Camilla skal begynde at arbejde to gange om ugen to timer, men hendes chef vil have, at hun starter med tre gange om ugen á fire timer.

- Efter en uge - eller to fortalte jeg min chef, at jeg ikke kunne arbejde så meget, så vi bliver enige om, at jeg skulle arbejde tre gange om ugen á to-tre timer. Det nåede jeg aldrig, da jeg efter den samtale blev indkaldt til en ny samtale hos hende, hvor hun fyrede mig pr den 1. oktober 2015. Jeg havde jo ikke nået at lære mine nye kolleger ordentligt at kende, inden jeg blev syg, så folk turde ikke sige noget til mig. Samtidig følte jeg, at min chef pressede mig til at komme i gang. Presset gjorde, at jeg fik eksem over hele kroppen af stress, fortæller Camilla.

Psykiatrisk på Sankt Hans

I sommeren 2015 bliver Camilla sygemeldt og henvises til Sankt Hans Hospital psykiatriske afdeling i et depressionspakke-forløb.

- Her deltog jeg i gruppesamtaler en gang om ugen i fem måneder, fortæller Camilla, der som den eneste i gruppen får forlænget forløbet til individuelle samtaler.

- Der skete mange personlige ting for mig i den periode. Og psykologen ville ikke give slip på mig.

Kommunen forsøger at hjælpe Camilla med at komme i gang igen ved at sende hende i praktik.

I det første praktikforløb er Camilla 13 uger i Familiens Hus.

- Det er et dejligt sted. De er supersøde, men det var hårdt for mig at være den, der havde det allerværst. Jeg var bare ikke parat. Jeg var meget ked af det hele tiden, siger Camilla, der i sit andet praktikforløb kommer til Kriminalforsorgen ved Trekroner.

- Det var også et superdejligt sted, men jeg fik det ikke bedre. Det endte med, at jeg kom tilbage til Sankt Hans i et forløb igen.

Læs mere om Camilla Sørensen i artiklerne: Forfærdelige stoffer pisker rundt i kroppen, Stresscoach: 'Mange ved bare ikke bedre' og 'Vi skal ikke være ulykkelige'

arrow Stresscoach: »Mange ved bare ikke bedre«
17. februar 2018 kl. 11:42 Opdateret: kl. 11:01
arrow »Vi skal ikke være ulykkelige«
17. februar 2018 kl. 10:45 Opdateret: kl. 11:00

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk