5. april 2020
Der kommer fra mandag den 30. marts færre busser på gaderne i Høje-Taastrup Kommune og resten af Storkøbenhavn. Foto: Bjørn Armbjørn
Der kommer fra mandag den 30. marts færre busser på gaderne i Høje-Taastrup Kommune og resten af Storkøbenhavn. Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Busser aflyses og ændrer køreplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Busser aflyses og ændrer køreplan
Taastrup - 26. marts 2020 kl. 15:32
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere kunder i busser og tog har fulgt myndighedernes anbefalinger, så der er kommet længere mellem passagerne.

Det er positivt, melder Danmarks største mobilitetsselskab, Movia, der nu tilpasser antallet af afgange med busser og tog til den aktuelle situation.

Tiltagene skal sikre, at der kan opretholdes en stabil drift i de kommende uger, og de vil træde i kraft på mandag den 30. marts.

De lokale buslinjer

I Høje-Taastrup betyder det, at de lokale buslinjer vil køre stort set, som de gør nu, i hverdagen og weekend:

Linje 114, 115, 116 og 119 kører uændret, linje 117 kører med 20 minutters drift i morgen myldretiden på hverdage og 118 kører med 20 minutters drift i eftermiddags myldretiden på hverdage.

For buslinjer ud af kommunen gælder følgende:

40E udgår, 120, 127 og 400S kører uændret, for linje 123 udgår to afgange om morgenen i hverdage, linje 224 kører lørdags-køreplan på hverdage, dvs. én gang i timen, og natbus 93N kører lørdags-køreplan på hverdage.

Derudover tager Flextur ikke længere imod kontant betaling, men kører ellers som i dag.

- I Movia har vi ligesom i tog- og metrodriften set et stort fald i antallet af kunder i forlængelse af lukning af skoler, institutioner og hjemsendelse af medarbejdere. Samtidig ser vi lidt større sygefravær hos chauffører og lokoførere end normalt. For at sikre en stabil og pålidelig drift også de kommende uger, tilpasser vi nu antallet af afgange for busser og lokaltog efter god dialog med operatørerne såvel som de sjællandske kommuner og regioner, siger kommunikationsdirektør Camilla Struckmann.

Vis hensyn - undgå smitterisiko

Movia beder alle passagerer om at vise hensyn, holde afstand, rejse uden for myldretid hvis muligt, ikke rejse hvis man er syg eller formodet smittet, bruge midterdøren, betale med rejsekort, app eller sms-billet, og overholde den hygiejnelinje, som er markeret med sort tape i busserne bag forreste sæderække.

I flextrafik har Movia iværksat, at der ikke sidder passagerer på forsædet. For at sikre god afstand medtages i videst muligt omfang kun én passager ud over chaufføren. Det vil sige, at alle rejser planlægges på en måde, så der kun er én passager i hver vogn og således, at passageren sidder på bagsædet i en almindelig personvogn eller bagerst i vognen, såfremt det er en større vogn.

Det er stadig muligt at medtage en ledsager, hvis man har behov for det.

De ændrede køreplaner vil fremgå af www.rejseplanen.dk fra 27.marts 2020 og www.dinoffentligetransport.dk.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk