7. maj 2021
Borgmester Michael Ziegler (K) er glad for, at der nu er kommet mere gennemskuelige tal for corona-smitten i kommunerne. Foto:  Jørgen C. Jørgensen
Borgmester Michael Ziegler (K) er glad for, at der nu er kommet mere gennemskuelige tal for corona-smitten i kommunerne. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester med appel: - Jeg ved godt, det er træls

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester med appel: - Jeg ved godt, det er træls
Taastrup - 17. april 2021 kl. 06:02
Af Stina Felby Egerup

Det er nærmest blevet en fast rutine for Høje-Taastrup-borgmester Michael Ziegler (K) at tjekke de nyeste tal for coronasmitte, når de hver dag klokken 14.00 bliver offentliggjort.

arrow Læs også: Endnu et sogn er på vippen til nedlukning

Men særligt i denne tid er det ikke sjov læsning, hvor Høje-Taastrup Kommune igen er kommet i toppen af listen over kommuner med mest smitte.

- Jeg er selvfølgelig lidt bekymret. Det sidste, vi ønsker, er jo endnu en nedlukning, så vi holder selvfølgelig øje med det, siger borgmesteren.

De nyeste tal fra fredag klokken 14 viser, at Høje-Taastrup Kommune nu har landets højeste incidens - altså antallet af smittede per 100.000 borgere - som er på 258,8. Herefter kommer Hvidovre og Albertslund, mens Ishøj er røget ned på en fjerdeplads.

Mere præcise tal

Som noget relativt nyt er Statens Serum Institut også begyndt at beregne de såkaldte testkorrigerede incidenstal, hvor man også tager højde for, hvor mange der er blevet testet, og det er de tal, som afgør, om en kommune skal lukkes ned eller ej.

Her ligger Høje-Taastrup på en fjerdeplads på listen, markeret med gul farve som en kommune med høj incidens, men som altså ikke er nedlukket. Eneste røde kommune er pt. Ishøj, hvor skoler, fritidstilbud og udvalgsvarebutikker er lukkede.

- Det gode er, at der er mere transparens i tallene nu. Det kan måske være en fin motivation for os allesammen at følge med i udviklingen, siger Michael Ziegler.

Tal fra sognene

Som det sidste nye kan man også se smittetallene helt ned på de enkelte sogne.

Det gør også, at man i kommunen kan se, om der er nogle områder, man skal holde ekstra øje med, som da der eksempelvis for nylig var lidt højere smittetal i Sengeløse. Så blev der i samarbejde med regionen opsat et ekstra teststed, så borgerne i Sengeløse havde bedre mulighed for at blive testet.

- Men her skal man huske på, at selv meget små tal kan gøre forskellen. Da tallene steg i Sengeløse, var der reelt kun tale om 12 smittede, så der skal ikke meget til, før tallene stiger, siger Michael Ziegler.

Og stiger de for meget, så betyder det lukning af skoler og fritidstilbud i sognet. Derfor kommer borgmesteren endnu engang med opfordringen om at huske anbefalingerne om at holde afstand, huske hygiejnen og kun se få mennesker.

- Jeg ved godt, det er træls, og vi er alle dødtrætte af corona. Men vi bliver nødt til lige at give den en sidste skalle og stramme ballerne, for der er lys for enden af tunnellen. Vi skal holde smitten under kontrol, for vores børn skal jo ikke sendes hjem fra skolerne igen, det ville næsten ikke være til at bære, siger Michael Ziegler.

arrow Et skridt nærmere total nedlukning
26. april 2021 kl. 09:29 Opdateret: kl. 09:29
arrow Kæmpe sogn lukker ned: Frygter hele kommunen kan følge efter
23. april 2021 kl. 15:32 Opdateret: kl. 15:35
arrow Skoler lukket: Smittekæder skaber bekymring
22. april 2021 kl. 09:33 Opdateret: kl. 09:33

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?