22. september 2021
De fire partier Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har indgået valgforbund til kommunalvalget i Høje-Taastrup til november. Foto: Kenn Thomsen
De fire partier Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har indgået valgforbund til kommunalvalget i Høje-Taastrup til november. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgerlige partier i alliance: Modtræk til rødt valgforbund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerlige partier i alliance: Modtræk til rødt valgforbund
Taastrup - 12. juli 2021 kl. 06:59

Ingen borgerlige stemmer må gå tabt ved kommunalvalget.

arrow Læs også: Dropper valgplakater i træerne: Partier vil passe på naturen

Dét er overskriften for det valgforbund, som nu er indgået mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige frem mod kommunalvalget til november.

For selv om partierne selvsagt er forskellige - og derfor også har forskellige synspunkter på nogle politikområder - så har de en borgerlig grundindstilling til fælles, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra partierne.

- Det betyder blandt andet, at der altid skal udvises økonomisk ansvarlighed, at vi med vores byudvikling skal »bygge os stærkere«, så der kommer flere ressourcestærke borgere, og at der fortsat skal sikres en god kernevelfærd for borgerne i Høje-Taastrup, skriver de.

- For Venstre er det først og fremmest vigtigt, at vi indgår i et bredt borgerligt valgforbund for at undgå stemmespild og mandater der kommer til at gå til rød blok. Derfor tog vi initiativ til valgforbundet. Vi ønsker endvidere at sende det signal, at Venstre peger på Michael Zieler som borgmester. Med valgforbundet på plads kan vi nu koncentrere os om politik, hvor vi vil arbejde for at borgerne i kommunen i højere grad kommer i centrum samt et større fokus på mere valgfrihed, siger Lisbeth Kjærholt, spidskandidat for Venstre.

Ved sidste kommunalvalg var Venstre i valgforbund med Liberal Alliance og Lokallisten, men kun sidstnævnte opnåede valg til byrådet.

Et borgerligt flertal

For de fire partier er det afgørende, at der ikke sker et borgerligt stemmespild ved kommunalvalget. De vil således undgå en situation, hvor der trods et flertal af borgerlige stemmer ikke kommer et borgerligt flertal i byrådet. Risikoen for, at det kunne ske, blev større, efter at de røde partier Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet har samlet sig i ét valgforbund.

Det blå valgforbund er derfor et helt naturligt modtræk til deres valgforbund.

- Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at samle partierne i ét valgforbund, og jeg vil gerne takke Venstre for at have taget dette vigtige initiativ. Vores valgforbund øger sandsynligheden for, at vi kan fortsætte kursen med at gøre Høje-Taastrup til Danmarks Bedste Hverdagskommune - også i weekenden. En innovativ kommune i udvikling, hvor vi leverer god service til borgerne, hvor vi udvikler hele kommunen og hvor vi - som forudsætning for det hele - har godt styr på økonomien, siger borgmester Michael Ziegler (K), der også er valgt til sit partis spidskandidat ved næste valg.

Udvider gruppen

Ved sidste valg var De Konservative og Dansk Folkeparti i valgforbund sammen, og Dansk Folkepartis spidskandidat, Lars Prier, er glad for, at flere partier nu er kommet med.

- En stemme på Dansk Folkeparti er en stemme på en borgerligt ledet kommune med fokus på ansvarlighed, udvikling, omsorg og respekt for de borgerlige værdier. Derfor ser Dansk Folkeparti det fælles valgforbund som en klar styrke i vores bestræbelser på at kunne fortsætte den kurs, som Dansk Folkeparti har stået på mål for i al den tid, vi har eksisteret. At minimere risikoen for stemmespild i den blå blok er ligeledes meget væsentligt, selvom partierne i valgforbundet på en række områder er forskellige, siger han.

Nye Borgerlige stiller for første gang op til kommunalvalget i Høje-Taastrup.

- Det er en mærkesag for Nye Borgerlige at skabe en attraktiv kommune med både økonomisk, social og etnisk balance. Denne balance skabes gennem lige dele krav til borgeren og god kommunal service. Vi ønsker at tiltrække erhvervsaktive borgere, der kan styrke Høje-Taastrup kommune. Ghettodannelser skal modvirkes og sunde bysamfund udvikles. Den fremtidige kommune decentraliseres mest muligt for at kom tæt på den enkelte borger, siger Jan Lykke Jensen, spidskandidat for Nye Borgerlige.

Også Liberal Alliance og Radikale Venstre i Høje-Taastrup har indgået valgforbund til kommunalvalget, som afholdes den 16. november 2021.

arrow Parti skifter spidskandidat knap to måneder før valget
08. september 2021 kl. 07:42 Opdateret: kl. 21:24
arrow Parti stiller ikke op igen: Hverdagen er for presset
08. september 2021 kl. 05:24 Opdateret: kl. 15:17
arrow Parti har indledt valgkampen: Viftede med plakater
16. august 2021 kl. 09:23 Opdateret: kl. 09:23

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Synes du, at kommunen er der for dig?