Det er to spændte 10-årige piger fra Taastrup, der i disse dage er i gang med de sidste prøver, inden de i næste uge skal stå på scenen i Hedeland Amfiteater som del af den store opsætning af musicalen The Sound of Music.

Kaya Bergstrøm Eisted Poulsen og Helena Saldern Vetö har før medvirket i mindre roller i lokale stykker, men aldrig i denne her størrelsesorden.

Til daglig går Kaya på Taastrup Realskole, mens Helena går på Borgerskolen. I The Sound of Music har de rollerne som henholdsvis Brigitta og Marta, to af de i alt syv børn med efternavnet von Trapp, som hovedrollen Maria bliver guvernante for.

Begge giver udtryk for, hvor glade og stolte de er over at være med i musicalen, og så endda på hjemmebane i den kommune, hvor de bor.

Kaya kan huske, at hun blev overrasket og måske en anelse skeptisk, da hun fandt ud af, at stykket spilles udendørs. En skepsis, der siden har udviklet sig i udpræget begejstring.

- Jeg var overrasket over, at vi skulle spille udenfor. Det har jeg ikke prøvet før. Da jeg så scenen første gang, tænkte jeg: Okay, det bliver mærkeligt at spille her. Da scenen så var bygget rigtigt op, som den skal se ud med kulisser, så stod jeg bare med åben mund og tænkte: Ej, hvor er det flot og magisk. Wow! Og nu glæder jeg mig bare til at spille på scenen, siger hun.

Samme melding kommer fra Helena, som allerede har fået meget ud af at være med i forestillingen:

- Jeg synes, det er rigtig fedt. Jeg har set filmen før, og at skulle spille en af von Trapp-børnene er sjovt. Mens vi er her, får vi nye venner, møder andre og lærer nyt: For eksempel forskellige måder at lave mimik og vise de følelser, som børnene i historien oplever: glæde, at være bange og kede af det. Det er vigtigt, at vi gør det hele lidt kraftigere end normalt, fordi vi er udenfor, og fordi publikum skal kunne se os oppe fra bagerste række, fortæller hun.

Kan sange i søvne
Begge piger forsikrer, at de kan hele manus og alle deres sange udenad. Endda så godt, at de tør love, at det hele stadig sidder fast, hvis de bliver vækket midt om natten.

- Faktisk så synger jeg do-re-mi, lige inden jeg sover hver aften, fortæller Helena med henvisning til én af Rodgers og Hammersteins velkendte melodier fra musicalen.

De to er klar til sammen med deres medskuespillere at give den hele armen under spilledagene.

- Det bliver en stor oplevelse at spille for publikum. Selvom vi får sommerfugle i maven, så skal vi gøre noget ud af det, nyde det og elske at være med, siger Kaya.

De to piger fortæller, hvordan børnene på holdet også lærer at stole på hinanden, ligesom de hjælper hinanden med at huske, hvad de skal synge, og hvor de skal stå på scenen på bestemte tidspunkter.

Selvom det er svært for dem ikke at vise deres begejstring og ivrighed, og måske få et grineflip eller to undervejs, mens de øver, så er de godt klar over, at det i dele af stykket er vigtigt, at de også udviser ydmyghed og respekt over et stykke alvorlig verdenshistorie, der udgør baggrundshistorien.

- Vi skal også huske ikke at grine og tage det seriøst, når familien bliver forfulgt af nazisterne. For det var jo heller ikke sjovt for dem, der rent faktisk blev jagtet af mænd med pistoler dengang, som pigerne udtrykker det.

De fortæller også, at det faktisk gør en forskel for indlevelsen at være iklædt kostume.

- Man lever sig mere ind i rollen, når man har tøjet på. Jeg har altid ønsket mig en skoleuniform, og kostumet ligner sådan én. Vi har også fået at vide, at vi skal marchere, og det er bare lidt lettere, når vi har det rigtige tøj på, siger Kaya.