24. oktober 2019
Direktør for Høje Taastrup C, Lars Bloch, ved en model af den nye bydel. De lyse bygninger er de eksisterende bygninger, mens de mørke er kommende byggerier. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Direktør for Høje Taastrup C, Lars Bloch, ved en model af den nye bydel. De lyse bygninger er de eksisterende bygninger, mens de mørke er kommende byggerier. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bliv klogere på den nye bydel: Høje Taastrup C holder åbent hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bliv klogere på den nye bydel: Høje Taastrup C holder åbent hus
Taastrup - 12. juni 2019 kl. 19:21
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Folkene bag udviklingen af den nye bydel Høje Taastrup C kan snart melde alt udsolgt. Kun tre byggegrunde er fortsat helt ledige, mens de øvrige er solgt eller reserveret.

- I begyndelsen havde vi en tidshorisont, der hed 10 år, men nu er mit bedste bud, at bydelen vil stå færdig om 5 år. Salget af grunde er gået over al forventning, fortæller Lars Bloch, direktør i arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C, som leder hele projektet.

Selskabet står for salget af byggegrunde i bydelen, men også for den overordnede planlæg af infrastruktur og udvikling af den bydelspark, der skal binde området sammen.

Og der skal ske rigtig meget i området. Veje og parkeringspladser i området mellem Høje Taastrup Station og City 2 skal konverteres til en ny sammenhængende, attraktiv og levende bydel. En ny, grøn park fuld af aktiviteter skal sammen med nybyggede rækkehuse, byhuse, kontorer, butikker og cafeer binde byen bedre sammen skabe nyt liv i hjertet af Høje Taastrup.

Og folkene bag vil gerne vise borgerne i Høje-Taastrup, hvad visionen for den nye bydel indeholder, og hvor langt de er nået med planerne.

Derfor inviterer de til et stort åbent hus-arrangement lørdag den 15. juni klokken 10.00 - 13.00 på Høje Taastrup Boulevard 19, hvor alle er velkomne. - Vi håber at kunne tiltrække nogen af dem, som måske ikke lige kommer forbi vores kontor i dagtimerne, hvor det ellers er åbent, og hvor man har mulighed for at høre nærmere om planerne, fortæller Lars Bloch.

På dagen vil der være en udstilling af forskellige, nye projekter samt information om tidsplaner og visioner. Desuden vil der være mulighed for at stille spørgsmål og blive klogere det mest omfattende byudviklingsprojekt i Høje Taastrup i mange årtier. Dertil er der hoppeborg til de mindste samt popcorn, kaffe og lidt sødt.

Det bliver også muligt at komme med input til planlægningen af den 46.000 kvadratmeter store park, som er en stor del af projektet.

- Vi har tidligere holdt et borgermøde, hvor man kunne komme med input til, hvad man ønsker skal være i parken. Men vi er ikke i mål med planlægningen, så vi er fortsat meget interesserede i at høre, hvad borgerne efterspørger af tilbud i parken, siger Lars Bloch.

Af samme grund er en række repræsentanter for lokale klubber inviteret til Høje Taastrup C's kontorer den 17. juni for at komme med de unges ønsker.

- Vi vil gerne sikre os, at parken bliver brugt, for det er med til at skabe liv i bydelen, understreger direktøren.

En færdig plan for parken forventes klar i efteråret, og næste milepæl bliver åbningen af Ny Blekinge Boulevard, som bliver en forlængelse af Høje Taastrup Vej. Åbningen er sat til at finde sted den 25. april 2020, og herefter kan selve opførelsen af de nye bygninger gå i gang.

Parken forventes færdig i vinteren 2021.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk