25. oktober 2020
Byggematerialer bliver allerede i dag genbrugt i Høje-Taastrup Kommune - blandt andet genbruges noget af betonen fra nedrivningen i Taastrupgaard til underlag til veje i den nye bydel Høje Taastrup C.
gallery icon

Se billedserie

Byggematerialer bliver allerede i dag genbrugt i Høje-Taastrup Kommune - blandt andet genbruges noget af betonen fra nedrivningen i Taastrupgaard til underlag til veje i den nye bydel Høje Taastrup C.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blandt de første i Europa: Byggematerialer skal genbruges i stor stil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blandt de første i Europa: Byggematerialer skal genbruges i stor stil
Taastrup - 25. september 2020 kl. 19:57

Som en af de første kommuner i Europa har Høje-Taastrup Kommune underskrevet en ny aftale om at udnytte jordens ressourcer bedre - lokalt med et særligt fokus på at genanvende byggematerialer og jord fra større bygge- og anlægsprojekter.

arrow Læs også: Debat: Genbrug går for langsomt

- Vi har gang i flere store bygge- og anlægsprojekter, og derfor giver det også rigtig god mening at arbejde med, hvordan vi i endnu højere kan genanvende byggematerialer og jord, så vi ikke først kører jord og materialer ud af kommunen for derefter at køre nye materialer ind, siger borgmester Michael Ziegler (K).

Med aftalen forpligter Høje-Taastrup sig til at opstille mål for cirkulær økonomi, at gennemføre indsatser for at nå målene og årligt afrapportere, hvor langt man er nået.

Høje-Taastrup Kommune er allerede godt i gang med både at genanvende byggematerialer fra nedrivninger i nye byggerier og mindske mængden af jord, der flyttes i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. For eksempel er betonen fra viadukterne over den tidligere Blekinge Boulevard blevet knust og brugt som underlag til nye veje i Høje Taastrup C, ligesom betonen fra de nedrevne boligblokke i Taastrupgaard skal bruges som underlag til veje i Høje Taastrup C og ved det nye børne- og kulturhus.

I 2018 anslog Region Hovedstaden, at der kun er råstoffer som for eksempel grus nok i hovedstadsområdet til de næste 10 års forbrug, så det er nødvendigt med et større genbrug af byggematerialer.

Udfordringen med at genanvende byggematerialer er, at mange led skal falde på plads - for eksempel materialernes kvalitet og mulighederne for afsætning.

Aftalen er en del af EU-projektet CityLoops, der arbejder på at fremme cirkulær økonomi i mellemstore byer på tværs af Europa. Cirkulær økonomi handler om at udnytte jordens ressourcer bedre, og CityLoops har særlig fokus på at genanvende byggeaffald, jord og organisk affald.

European Circular Cities Declaration er udviklet i Horizon 2020 EU-projektet CityLoops i partnerskab med bl.a. United Nations Environment Programme, Ellen MacArthur Foundation og European Investment Bank. Deklarationen lanceres officielt den 1. oktober ved 9th European Conference of Sustainable Cities & Towns i Mannheim i Tyskland. Her lanceres også hjemmesiden www.circularcitiesdeclaration.eu.

arrow Folk har lyttet: Rolig genåbning af genbrugspladsen
31. marts 2020 kl. 13:59 Opdateret: kl. 13:43
arrow Grøn nedrivning: Lejligheder skilles ad og sælges del for del
24. januar 2020 kl. 20:36 Opdateret: kl. 17:30
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk