28. september 2021
Ole Hjuler, daglig leder på Blå Kors Pensionat i Taastrup, mener, de udsatte skal have mere hjælp og mindre pisk - og ghettopakken betyder mindre hjælp. Foto: Kasper Ellesøe
Ole Hjuler, daglig leder på Blå Kors Pensionat i Taastrup, mener, de udsatte skal have mere hjælp og mindre pisk - og ghettopakken betyder mindre hjælp. Foto: Kasper Ellesøe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blå Kors: Ghettopakken rammer de udsatte hårdt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blå Kors: Ghettopakken rammer de udsatte hårdt
Taastrup - 06. august 2019 kl. 11:33
Af Søren Schaadt Larsen

Ofte banker det på døren hos Blå Kors. Folk, som mangler tag over hovedet, og som ofte også kæmper med et misbrug, håber på, at der er et ledigt værelse. Det er der sjældent, og de senere år der kommet endnu mere pres på herberget.

arrow Læs også: Sommerferien er højsæson for alkohol: - Det giver konflikter i rigtig mange familier

- Vi har de seneste to til tre år oplevet en stigning i folk, der banker på døren. Og så bor folk her længere end tidligere, siger Ole Hjuler, daglig leder af Blå Kors Pensionatet i Taastrup. Årsagen til problemerne hos Blå Kors er, at det er blevet sværere at finde en bolig i Storkøbenhavn, som de socialt udsatte kan betale, og at de hjemløse derfor bliver boende i længere tid.

Derfor er ghettopakken også yderst ubelejlig for boligsituationen for de mest udsatte i Høje-Taastrup Kommune.

- Det handler om, at der mangler boliger, og det handler om, hvilke boliger, der er, siger Ole Hjuler, der ærgrer sig over, at de langt fra har mulighed for at hjælpe alle de, der kommer til Blå Kors.

- Vi har brug for, at der er billige boliger til samfundets udsatte. Vi har brug for, at der bliver taget hånd om dem. Lige nu nedlægger vi almene boliger med ghettopakkerne, siger han og ærgrer sig over, at de hjemløse på den måde får en endnu længere vej til at få fast tag over hovedet.

Hos Blå Kors hjælper de hjemløse, som har flere problemer end deres hjemløshed - ofte er problemet både hjemløshed og misbrug.

Pres og sanktioner - men ingen hjælp

Udover presset fra boligmarkedet, fortæller Ole Hjuler, at presset på de hjemløse også kommer fra de sociale strukturer, som gør flere til udsatte borgere:

- Socialpolitikken er blevet mere kontrol frem for støtte. Folk oplever kontrol og sanktioner, men bliver ikke hjulpet, siger Ole Hjuler og nævner kontanthjælpssystemet som et eksempel. Han fortæller, at mange af de, der kommer hos Blå Kors har brug for støtte for at komme deres misbrug til livs og efterfølgende få en tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for at blive banket oveni hovedet med sanktioner, hvis de ikke dukker op til et møde.

- Historisk har Vestegnen taget socialt ansvar, og det har været en god investering. I stedet bliver de hjemløse misbrugere nu ofte betragtet som et problem, som kommunerne håber på at slippe af med ved at eksportere til Lolland, Vestsjælland eller Sønderjylland, bare for at nævne nogle få. Vi havde en borger fra Rødovre, som de ikke ville have tilbage. De anbefalede i stedet at sende ham til Skælskør eller Lolland, siger Ole Hjuler, som fortæller, at det ikke hjælper noget, at sende de hjemløse andre steder hen:

- Folk der bor her vil gerne bo i nærheden af relationer. Det vil vi jo alle. Deres hjem skal være et rart sted at være, hvor man kan mødes med bekendte, siger han og anbefaler i stedet, at man i stedet fokuserer på boligsociale indsatser og jobs - og altså boliger, som de udsatte rent faktisk kan betale.

- Mange ikke har en naturlig holdning til at bidrage til arbejdsmarkedet. Blandt vores brugere har mange den holdning, at man bare hæver en kontanthjælp. Det har de altid været vant til. Mange af dem har aldrig lært at være på arbejdsmarkedet. Vi skal ændre de unges holdninger til job. Vi kan ikke bekæmpe ghettoer eller problemerne ved at fjerne en halv Taastrupgaard. Så ændrer de jo aldrig holdning til arbejde, siger Ole Hjuler, som understreger, at det er vigtigere at hjælpe folk, end at straffe dem for deres problemer.

arrow Supermarked donerer overskudsmad til Blå Kors' beboere
31. marts 2021 kl. 15:37 Opdateret: kl. 09:35
arrow Brian arrangerer støttekoncert i sit eget hjem
17. april 2020 kl. 06:51 Opdateret: kl. 18:22

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Stemmer du til kommunalvalget i år?