24. november 2017
Otteårige Bernard med sine nye briller og lettede mor. Foto: Synoptik
Otteårige Bernard med sine nye briller og lettede mor. Foto: Synoptik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bernard fik nyt liv med briller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bernard fik nyt liv med briller
Taastrup - 16. maj 2017 kl. 13:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Otteårige Bernard fra Ghana fik nyt liv med briller fra Danmark.

Butikschef Majken Bjerrum og medarbejderne hos Synoptik i City2 opfordrer alle brillebrugere til at aflevere deres aflagte briller til forretningen. Brillerne rettes op og justeres, inden de senere på året sendes til genbrug i Ghana sammen med et hold frivillige medarbejdere fra Synoptik.

Lille Bernard kunne hverken følge med i skolen, spille fodbold eller finde vej hjem.

- Han havde aldrig før kunne se, hvordan hans mor og far så ud, fortæller Ilona Søhoel, der er optiker i Synoptik og står i spidsen for samarbejdet med øjenklinikken i Ghana.

Hans familie frygtede, at han var ved at blive blind. Et besøg på Synoptiks øjenklinik i Ghanas hovedstad Accra afslørede, at han heldigvis bare var meget nærsynet. Et par briller fra Danmark har nu givet ham udsigt til en fremtid med de samme muligheder som hans skolekammerater.

Hvert år får mange ghanesere øget deres livskvalitet med briller, som danske brillebrugere har doneret i deres lokale Synoptik. I mange danske skuffer og skabe ligger nemlig aflagte briller, som i en dansk kontekst ikke har stor værdi. Men i Ghana kan genbrug af briller gøre en synlig forskel og give helt nye muligheder for den nye ejermand.

Ikke råd til briller
Gennem de sidste ni år har Synoptik sendt mere end 100.000 briller til Ghana.

I hovedstaden Accra driver Synoptik en øjenklinik i samarbejde med Dansk Blindesamfund og Ghana Blind Union. Klinikken tilbyder trængende ghanesere en gratis synsundersøgelse og genbrug af en brille fra Danmark. Brillerne er doneret af Synoptiks kunder, og Ilona Søhoel har med egne øjne oplevet den store effekt af danskernes gavmildhed.

- Det er helt fantastisk at se, hvordan brugte briller og solbriller på denne måde får nyt liv og gør en synlig forskel igen. I et land som Ghana kan et dårligt syn være ødelæggende for mulighederne for uddannelse og arbejde, men det er langt fra alle, som har råd til at betale for et par briller. Derfor kan en brille fra Danmark være adgangsbilletten til et bedre liv for en ghaneser, som nu kan læse, uddanne sig eller få et arbejde. Det er lille Bernard et godt eksempel på, siger Ilona Søhoel.

Frygtede, at Bernard var blind
Otteårige Bernard bor i Accra sammen med sin familie.

Han er glad for at gå i skole, men havde svært ved at følge med, finde vej og lege med de andre børn. Hans mor frygtede, at Bernard var ved at blive blind, og var bekymret for hans chancer senere i livet. Derfor opsøgte Bernard og hans mor Synoptiks øjenklinik i Accra. Her viste en grundig undersøgelse heldigvis, at Bernards øjne fungerer helt fint, men at han er meget nærsynet. I en brille, doneret af et dansk barn, fik Bernard glas med minus 25 i styrke, og det gav ham synet igen. Overraskelsen med brillerne var stor, og med sine nye briller kunne en nysgerrig Bernard og en meget lettet mor tage ud på oplevelse i den nye verden.

- For en, der er så svagtseende som Bernard, er det en helt ny verden, der åbner sig. Alt, der var længere væk end fire cm fra ham, har været både tåget og uklart. Nu kan han se sin mor tydeligt og drømme om en fremtid som lærer, tekniker eller forretningsmand. Så det er virkelige nogle helt nye muligheder, der har åbnet sig for den lille dreng, siger Ilona Søhoel.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk