12. juli 2020
Sådan ser gaven ud ud fra dronning Margrethe, som borgmester Michael Ziegler overrakte til Asbjørn og Isabella. Foto: Kasper Ellesøe
gallery icon

Se billedserie

Sådan ser gaven ud ud fra dronning Margrethe, som borgmester Michael Ziegler overrakte til Asbjørn og Isabella. Foto: Kasper Ellesøe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Asbjørn og Isabella har fået en gave fra dronningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Asbjørn og Isabella har fået en gave fra dronningen
Taastrup - 25. juni 2020 kl. 11:38
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Asbjørn og Isabella fra 3. A venter spændt foran Torstorp Skole.

Borgmesteren er på vej, og han kommer med gaver. Ikke fra ham selv, men fra Dronning Margrethe.

Han bærer på to firkantede gaver, pakket ind i mørkeblåt papir og med en fin sløjfe. Og der er også en blyant med kongelig top på.

Borgmester Michael Ziegler (K) har modtaget et brev fra dronningen, hvor han er blevet spurgt, om han vil give gaverne til Asbjørn og Isabella.

De skulle have været med til at overrække Høje-Taastrup Kommunes gave til dronning Margrethes 80 års fødselsdag. Et maleri, som Asbjørn har malet.

Men det satte coronavirussen en stopper for, og som tak for gaven har dronning Margrethe i stedet sendt en gave til de børn, der ikke kunne være med.


Asbjørn og Isabella skulle have været med til at overrække Høje-Taastrup Kommunes gave til dronning Margrethes 80 års fødselsdag. Men det satte corona-situationen en stopper for. I stedet fik de en gave fra dronningen som tak for Asbjørns fine maleri.
Har ikke set den model

Bag det blå papir gemmer sig en porcelænskop af mærket Royal Copenhagen med dronningens monogram fra hendes 80 års fødselsdag påtrykt.

- Den er rigtig flot. Jeg har aldrig set sådan en model før, men jeg interesserer mig heller ikke for kopper, siger Asbjørn, mens Isabella heller ikke mener, at hun har set sådan en kop før.

I stedet for at være med til at overrække maleriet til dronningen, så eleverne tv-transmissionen derfra, fortæller de. Men de var ikke helt tilfredse med, at de ikke kunne være med.

- Jeg blev ked af det, men vi så det i klassen. Og jeg synes, at de andre børns billeder var virkelig kreative, siger Isabella.

Den særlige kop blev sirligt pakket ned i æsken, efter de to havde vist den frem. Nu skal den med hjem. Og den skal nok blive brugt.

- Måske vil jeg bruge den til te, siger Asbjørn.

- Jeg vil bruge den i stedet for en af mine andre kopper, siger Isabella.


Der er dronningens monogram påtrykt på koppen. Foto: Kasper Ellesøe
En fin gestus

Michael Ziegler, der overrakte dronningens gaver til de to elever, synes, at det var en fin kongelig gestus.

- Det er nogle søde børn, og det var en god oplevelse at give dem gaven. De må virkelig have været skuffede over, at de ikke kunne overrække maleriet. Så jeg synes, det er en fin gestus fra dronningen, og det skulle ikke undre mig, hvis det var hendes egen idé, siger Michael Ziegler.

I brevet fra dronning Margrethe til borgmesteren siger hun tak for gaven og roser eleverne for deres værker.

»Det er mit håb, at De vil være behjælpelig med at overbringe de vedlagte små gaver til de unge kunstnere bag det fine maleri. Det var en stor oplevelse at se resultatet af alle børnenes kunsteriske udfoldelser ved ferniseringen på Christiansborg Slot, der grundet omstændighederne desværre kun blev muligt med få børn til stede,« skrev dronningen i brevet.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk