19. november 2018
En gang om ugen underviser Anne-Marie Borum (t.h.) et hold gymnaster på 60 år eller mere. Træningen foregår i Springcenter Nærhedens rytmesal. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

En gang om ugen underviser Anne-Marie Borum (t.h.) et hold gymnaster på 60 år eller mere. Træningen foregår i Springcenter Nærhedens rytmesal. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anne-Marie har lært gymnastikkens glæder til andre i 50 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anne-Marie har lært gymnastikkens glæder til andre i 50 år
Taastrup - 17. oktober 2018 kl. 11:39
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en rytmesal på første etage i Springcenter Nærheden har omkring 40 gymnaster på 60 år eller mere indtaget det grå gulv. Fra højtalerne lyder tonerne fra skiftevis Lone Kellermans »Se Venedig og dø«, Lene Siels »En sommernat på Skagen«, Kim Larsens »Nostalgi« og Vengaboys »Shalala Lala«.

Akkompagneret af disse numre leder gymnastikinstruktør Anne-Marie Borum holdet i flere rytmiske gymnastikøvelser, der tilsammen gennemgår hele kroppen. Armsving, fingerstræk, bagdelsspark og dyp med tæerne er bare et par af elementerne i serierne.

Det er 50 år siden, at Anne-Marie Borum fik sit første hold at instruere i gymnastik. Dengang var hun 15 år. Men allerede inden da havde hun i nogle år været hjælpeinstruktør. Udover faste hold i først HIK og senere Hedehusene Idræts Forening, har hun også trænet andre i gymnastik i Sengeløse, Osted, Roskilde, Reerslev og Fløng. Hun har både undervist børnehold, rytmepiger, voksne og derudover også stået for et hold, der deltog ved landsstævne i gymnastik.

Spørger man Anne-Marie Borum, kan hun ikke huske, hvorfor det lige var gymnastik, hendes kærlighed faldt på. Men både hendes far, bror og farbror dyrkede fodbold i HIK. Faktisk er hendes mormor den eneste, der før hun selv, dyrkede gymnastik i familien.

- Gymnastik gør mig glad og betyder, at jeg har det godt indeni. Jeg får rørt alle dele af kroppen i gymnastik. I andre idrætsgrene er det typisk kun enkelte muskelgrupper, man træner. Jeg synes også, det er vigtigt ikke at gøre træning mere avanceret end det, der virker. Og så er det vigtigt at se på, hvor gymnasterne er, så de er med og synes, at det er sjovt at deltage, siger Anne-Marie Borum.

Hun fortæller, at hun af sine søskende bliver kaldt »høvdingen« i sin familie. Dels fordi hun er den ældste. Men også fordi, hun er vant til at stille sig op foran andre og få folk i sving.

I rytmesalen dirigerer hun holdet med ganske få virkemidler. Med ordet "Og!", der leveres som præcise hug i luften, holder hun tempoet og markerer, hvor de enkelte øvelser starter forfra. Mellem øvelserne joker hun og tager kommentarer med et smil. Hun laver også alle øvelser samtidig med holdet.

Men Anne-Marie Borum giver også andre dessiner undervejs, og ikke uden lune og humor.

- Spænd! Spænd! Så overarmen ikke slasker for meget, lyder det eksempelvis under én øvelse.

Det nuværende hold på 60+, som hun står for er udløbet af et mixhold, hun underviste i 30 år.

- Gymnasterne på mixholdet blev ældre, ligesom jeg selv, og så er det blevet et seniorhold. Gennem tiden har vi været i en den gamle sal på Hedehusene Skole, på selve Hedehusene Skole og nu her i Springcentret, fortæller Anne-Marie Borum.

Da hun bliver bedt om at fortælle, hvad hendes største oplevelse har været gennem de 50 år som instruktør, siger hun:

- Det var, da jeg havde et landsstævnehold, og vi var af sted og opviste sammen med 40.000 andre gymnaster, og så da jeg havde et amtshold. Og så synes jeg jo, at det er ret stort, at dem, jeg underviser, ikke er blevet trætte af mig endnu og kommer igen og igen.

Anne-Marie har også oplevet flere gange, at gymnaster hun har undervist som børn, som voksne har sendt deres børn af sted til hendes gymnastikhold.

Hendes svar er meget enkelt, når hun skal forklare, hvorfor hun er blevet ved med at være instruktør i 50 år.

- Det er selvfølgelig fordi jeg godt kan lide det. Jeg ved ikke, hvor længe jeg fortsætter, for jeg har fået to nye hofter sidste år. Men nu tager vi en sæson ad gangen, siger hun med et smil.

Over så mange år som instruktør kan man ikke helt undgå at få nogle vaner og udvikle ritualer. For Anne-Marie er det følgende.

- Vi synger altid fra Højskolesangbogen som det sidste, inden vi går hjem i mine timer. Generelt i skolen er der ikke mere sang på samme måde som i gamle dage, og så er det sundt at synge, for man bruger lungerne og bliver glad og kan nynne sangen resten af dagen.

I anledningen af 50 års jubilæet som instruktør modtog Anne-Marie Borum en buket blomster, en gavekurv og titlen som æresmedlem af klubben Hedehusene Idræts Forening på den første træning efter sommerferien 2018.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk