7. december 2019
Det var så afgjort Andrea Pellegrinis aften. Foto: Mikal Schlosser
gallery icon

Se billedserie

Det var så afgjort Andrea Pellegrinis aften. Foto: Mikal Schlosser
Foto: Mikal Schlosser
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anmeldelse af Opera Hedeland: Carmen stråler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anmeldelse af Opera Hedeland: Carmen stråler
Taastrup - 14. august 2019 kl. 08:42
Af Bjarne Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når man har fundet sin plads i Opera Hedeland og kigger ned på scenen, ser man noget der ligner en kolossal betonkonstruktion, nogle rør og en plads dækket af grus. Ikke lige den forestilling om Sevilla Georges Bizet havde, da han komponerede sit mesterværk »Carmen« i 1875. Så instruktør og scenograf Runar Hodne har opdateret og moderniseret værket. Det sker meget tit i vore dage med meget forskellige resultater. Nogle gange ser man noget, der giver et nyt og interessant syn på operaen, andre gange - og meget ofte desværre - noget der har meget lidt med det oprindelige værk at gøre.

arrow Læs også: Debat: Tak til Lokalavisen for en dejlig oplevelse

I Hedeland er vi, også på scenen, i 2019. Muligvis i Sevilla. Der kører biler ind på scenen. En slags tyrefægtning udføres på cykler. Det kan lade sig gøre på Opera Hedelands naturscene og er afgjort et plus ved denne opsætning, der heldigvis lader operaens handling forløbe stort set, som Bizet og hans tekstforfattere har formuleret den.

Opera Hedelands Festivalorkester spiller ouverturen med den ønskede glød under dirigent Christian Kluxen. Der er rytmisk prægnans og det rigtige drive, som Bizets musik har så godt af, i alle fire akter. De mange iørefaldende melodier sad i ørerne, da man gik hjem. Desværre faldt den indledende korscene noget fra hinanden. Det lød som om herrekorets stemmer befandt sig langt fra hinanden, hvilket faktisk også er tilfældet. Man kunne ikke undgå at frygte, hvordan det hele skulle gå. Heldigvis kom der mere hold på sagerne efterhånden som første akt skred frem.

Og så sker der noget. Carmen kommer på scenen, i skikkelse af mezzosopranen Andrea Pellegrini. Hun suger al opmærksomhed til sig. Som type er Pellegrini perfekt. Flot og slank med en udstråling, der både signalerer farlig (sigøjner-) sex og nutidig kvindepower, men også indtagende følsomhed. Stemmen er der fra første øjeblik i Habaneraen. Den er varm, fyldig og smidig. Og så er den enormt udtryksfuld. Pellegrini er gennem alle fire akter fuldstændig dominerende, når hun er på scenen.

Man bliver hurtigt klar over, at Don José, som jo er noget af en mors dreng, ikke har mange chancer her. Tenoren Magnus Vigilius spiller og synger ham troværdigt, efterhånden som han får skik på rollen. Mest overbevisende er han i tredje og fjerde akt, hvor samspillet med Pellegrini slår gnister. Slutscenens sidste voldsomme konfrontation med det fatale udfald er gribende. I samme øjeblik Carmen synker død om, starter et vældig flot fyrværkeri. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes at en kamp i en tyrefægterarena i Sevilla kan være sluttet på den måde på et eller andet tidspunkt. Men fyrværkeriet ødelægger virkelig operaens tragiske slutning.

Toreadoren Escamillo synges af barytonen Lars Møller, der kun har haft en enkelt prøve, forlød det. Det kunne man ikke mærke. Partiet er sværere end det lyder. Møller sang det med det fornødne machoudtryk, godt understøttet af en spektakulær entre i en smart lille, hvid bil. En overordentlig vellykket scene, der fik en til at glemme korets skolekomedieagtige »dans« til Bizets inciterende musik. Kunne man ikke have hyret et par professionelle dansere?

Sådan er Rune Hodnes opsætning en lidt blandet fornøjelse. Michaela, Josés kæreste, synges smukt af sopranen Yana Klein. Hun kommer ikke på noget tidspunkt rigtig ind i den sceniske aktion. I tredje akts afgørende scene står de to kvinder og José placeret i en trekant langt fra hinanden. Det kan vi jo godt forstå. Om José kan er mere tvivlsomt.

Bedst fungerer denne »Carmen« efter pausen, når det er blevet mørkt, og en fin lyssætning giver den stemning, man har savnet i de første to akter.

Roskilde Domkirkes Drengekor yder en fin indsats på de givne vilkår. Kvinderne i operaens festivalkor er iklædt knaldrøde og (i mine og min 17-årige ledsagers øjne) temmelig gyselige kostumer. Den samlede korindsats er hørt bedre i tidligere opsætninger.

Så det var så afgjort Andrea Pellegrinis aften. Dejligt at overvære en dansk sangers fuldstændig overbevisende bud på Carmen.

Der var udsolgt ved premieren, og det er vist første gang, det er sket i Hedeland! »Carmen« overbeviste også denne gang om, at den er en af de bedste operaer, der nogensinde er skrevet. Også Opera Hedelands publikum vil gerne se og høre den. Der spilles igen på fredag og lørdag. Glæd jer til at høre og se Pellegrini!

arrow Billeder fra Opera Hedeland: Carmen i festfyrværkeri
10. august 2019 kl. 12:11 Opdateret: kl. 12:11
arrow Foto og video: Kom med backstage til Carmen i Hedeland
08. august 2019 kl. 13:48 Opdateret: kl. 11:54

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk